preload loader
230206tarmkræft

Svend Erik Jørgensen fik konstateret tarmkræft efter screeningen

Tarmkræft

23. feb. 2006 16.00 

video

 

Tarmkræft er den næst hyppigste kræftform i Danmark og forekommer næsten lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Tyktarmen er en del af legemets fordøjelsessystem.
Fordøjelsessystemet består af spiserør, mavesæk, tyndtarm og tyktarm, hvor endetarmen udgør det sidste stykke af tyktarmen.
Tyktarmen og endetarmen er tilsammen ca. 1 m lang, heraf udgør endetarmen de nederste 15 cm.
På indersiden er tarmen dækket af en slimhinde.
Celler i slimhinden kan vokse uhæmmet og derved medvirke til dannelsen af udposninger på tarmen - de såkaldte polypper.
De fleste polypper er godartede, men nogle kan udvikle sig til en kræftsygdom.

Symptomer:
De væsentligste symptomer på tarmkræft er:
Mavesmerter eller udspiling af maven samt vægttab.
Sort afføring.
Hvis der er blod i afføringen, kan dette give symptomer på blodmangel med træthed.
Ændrede afføringsvaner.
Afføringen kan være enten hård eller tynd.
Afføringen er ikke længere regelmæssig, og der kan opstå problemer med at tømme tarmen.
Kvalme og opkastning.
Blod eller slim fra endetarmen.
Smerter ved endetarmsåbningen.
Feber. Der kan være feber gennem længere tid af ukendt årsag

3100 får hvert år stillet diagnosen tarmkræft.
Dødeligheden overgåes kun af lungekræft hos mænd og brystkræft hos kvinder.
I Danmark er dødeligheden af tarmkræft (colon-rectalcancer) 10% højere end i Sverige.

Screening:
Medicinsk teknologi vurdering viser, at det er en god ide at screene.
Screening består i at alle mellem 50 år og 74 år tilbydes at tage en lille prøve af deres egen affø-ring i en special beholder og sende den til sygehuset. Her undersøges den for blod.
Hvis der er blod i afføringen indkaldes personen til kikkertundersøgelse og opereres, hvis der er en tumor.
Hvis projektet gøres landsdækkende forventes det, at der kan undgås 350-500 dødsfald om året.

 

Send eller anbefal link

SeDRlive
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Lægens Bord > Programmer > 2006 > 060223

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.