Lap-kirurgi
08. nov. 2006 19.31 Stig Jensen har endnu engang fået konstateret kræft. Første gang sad kræften i tungerod og hals og efter en lang og sej behandling med stråler, blev Stig erklæret rask.
Denne gang sidder kræften i spiserøret og Stig kan ikke spise normalt mere. Derfor har han fået lagt en mavesonde, som han modtager flydende ernæring fra.
Stig skal nu opereres og Stigs kone Liselotte og Stig har haft mange samtaler om fremtiden og hvad der venter.
Stig Jensen skal igennem en omfattende operation
Lap-operation
Stig skal igennem en plastikkirurgisk operation, for plastikkirurgi er andet og mere end skøn-hedsoperationer.
I dette tilfælde skal Stig have flyttet en lap. At flytte en lap betyder i plastikkirurgi-sprog at læ-gen udtager et stykke væv med fex. hud, underhud, muskel og knogle samt tilhørende blodkar ét sted fra patienten. Så syes lappen på plads det nye sted og de medfølgende blodkar tilkob-les blodforsyningen i området.
En lap kan være et stykke hud, det kan være en muskel eller et stykke knogle. I Stigs tilfælde er det et stykke af tyndtarmen, der udtages og sættes ind som erstatning for det ødelagte spi-serør.
Stigs kræftsyge spiserør er udtaget
Der udvælges et stykke af tyndtarmen, hvor den er helt lige
Spiserørskræft
Spiserørskræft er resultat af forandringer i spiserørsslimhindens celler.
Rygning og spiritus kan fremme udviklingen af kræft i spiserøret. Sygdommen er 3 gange så hyppig hos mænd som hos kvinder og sygdommen viser sig som regel kun hos personer over 60 år.
Symptomerne er synkebesvær,og ofte kompenserer den syge ved at spise langsommere og ef-terhånden undgå fast føde. Der kommer først smerter sent i forløbet. Det kan gøre sygdom-men lusket, fordi der kan gå måneder fra de første symptomer til man kontakter en læge.
Kilde: Netdoktor
Skrevet af: Sannie Wessel Mikkelsen