Smertebehandling ved hofteoperation
09. mar. 2006 19.30
Patienter der skal have en ny hofte får ofte store ulemper bagefter. Nu er der kommet en ny bedøvelsesmetode.
Ny hofte eller nyt knæ er store operationer og frygtes af patienterne, fordi de er voldsomme indgreb, som forbindes med smerter og lang rekonvalescensperiode.
Patienter der skal have en ny hofte får ofte store ulemper efter operationen. Rygmarvsbedøvelsen giver dem smerter, de mister kontrollen over benene og kan også få problemer med at styre vandladningen. Nu er der kommet en ny bedøvelsesmetode.
Thomas er 35 år og skal have udskiftet hoften
Thomas Meier er kun 35 år, men han har slidgigt og skal have en ny hofte.
Thomas deltog i en undersøgelse for den nye bedøvelsesmetode, hvor man trækker lod mellem patienterne om, hvem der skal bedøves med den nye metode, og hvem der skal rygmarvsbedøves.
Thomas skal bedøves med den nye metode.
Thomas skal have udskiftet hoften med denne
Rygmarvsbedøvelse:
Normalt får patienter, der skal have en ny hofte et drop med bedøvelse ind i rygmarven - og de beholder rygmarvsbedøvelsen i de første dage efter operationen. Men der er bivirkninger ved bedøvelsen - og bivirkningerne gør, at man føler sig meget mere syg.
Ny smertebehandling:
Efter hofteoperationer får patienten bedøvelse i musklen i stedet for et drop med rygmarvsbe-døvelse. Forsøget viser, de har færre gener og patienten er på benene samme dag.
Med lokalbedøvelse og gigtmedicin indsprøjtet direkte i muskelen undgås bedøvelse i rygmarven, som ofte er en upræcis metode, som kan risikere at bedøve det forkerte ben, give usikkerhed i bevægelserne lige efter operationen osv. -
Rygmarvsbedøvelse har desuden den ulempe, at det lammer blærekontrollen og nødvendiggør kateder i urinblæren.
Med den nye metode bedøver man mere målrettet og efter operationen er der færre smerter - der er fuld blærekontrol og patienten kan ofte være på benene allerede samme dag.
Fordelene ved hoftebedøvelsen er:
- at patienten får mindre kvalme/opkast.
- at patienten kan være oppegående efter 6-8 timer,
- patienten slipper for kateder i blæren og har som følge heraf alt i alt færre komplikationer i form af blærebetændelse, hudkløe.
- patienten har fuld kontrol over benmuskulatur og er alt i alt mindre sygeliggjort.
- selvtilliden i forbindelse med indgrebet er betydelig bedre for de patienter, som får denne be-handling.
Århus Sygehus er det første sted i verden, hvor lægerne har gjort systematiske forsøg med denne metode.
Forsøgene på Århus Sygehus er afsluttet nu og har vist, at den nye smertebehandling er bedre end den traditionelle.
Overlæge Kjeld Søballe på Århus Sygehus regner med at vil bruge metoden som standardbehandling i løbet at en måneds tid.
Skrevet af:
Sannie Wessel Mikkelsen