Politiker-løfter, der ikke blev holdt

’Det skal gøres bedre’. Efterårets Pengemagasiner var fulde af løfter fra politikere og andre magthavere. Nogle holder, hvad de lovede. Andre hænger.Efter at Pengemagasinet har været inde i sagen, har skatteminister Troels Lund Poulsen, Venstre, nu besluttet at lade fedtafgiften følge fedtindholdet i kød i stedet for at følge en standardtakst.

Minister følger kritik
Pengemagasinet gik regeringens forarbejder efter i sømmene i august og kunne blandt andet afsløre, der intet sundhedsincitament var i afgiften, når det handlede om kød. Til gengæld var der masser af penge i den. Til statskassen.

Alt kød skulle nemlig belægges med samme høje afgift, uanset om forbrugerne købte magert eller fedt. Mager mørbrad skulle fx beskattes lige så hårdt som fed flæskesteg.

Pengemagasinet afslørede også, at fedtafgiften var beregnet ud fra standardsvin og –køer, der var alt for fede. Og så var det oven i købet på grundlag tykke amerikanske standardsvin og ikke de slankere danske.

Det mødte hård kritik fra flere sider, landbruget kaldte det en ”pengemaskine”.

Og nu har skatteministeren altså valgt at følge kritikken.

Den endelige udgave af fedtafgiften træder i kraft til sommer, og sidst i januar ventes skatteministeren at offentliggøre, præcis hvordan afgiften skal beregnes.

Fattigdomsår uden gavn for fattige
I 2010 var det internationalt fattigdomsår, men spørgsmålet er, om det gavnede de fattige danskere. Pengemagasinet fokuserede på Danmarks fattige i efteråret, og socialminister Benedikte Kiær lovede, at der var hjælp på vej. Men det bliver tilsyneladende ikke en hjælp, der gør de fattige mindre fattige. De bliver blot lettere at tælle.

I år kommer Danmark nemlig tættere på at få en egentlig fattigdomsgrænse. 300.000 danskere lever under OECD’s fattigdomsgrænse, viser undersøgelser, men den grænse mener regeringen ikke, man kan anvende til at vurdere danske forhold med.

Til april skal alle EU-lande aflevere en række måltal til EU, der skal vise, hvordan de enkelte lande vil leve op til EU’s 2020-plan om at reducere fattigdommen i EU. Disse måltal vil socialminister Benedikte Kiær, Konservative, senere på året udvikle til en række parametre, der kan være med til at afgøre, hvornår man er fattig i Danmark.

Nødstedte bankkunder på auktion
Måske bliver livet om kort tid lettere for 4000 Roskilde Bank-kunder. De er blevet sat på auktion og får muligvis meget snart en ny, almindelig bank efter at have været låst til statens redningsbank, Finansiel Stabilitet, i månedsvis.

Det sker efter Pengemagasinet i november satte kritisk fokus efter de ekstremt høje rentesatser, de tilbageværende kunder i Danmarks krakkede banker under Finansiel Stabilitet bliver mødt med.

Finansiel Stabilitet har som primær opgave at gøre de strandede kunder klar til at komme over i en almindelig bank, men som Pengemagasinet viste, gør Finansiel Stabilitet tilsyneladende ikke livet lettere for alle de strandede kunder.

Det fik økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, Konservative, til at love at se nærmere på, om Finansiel Stabilitet faktisk løser den opgave, banken skal løse.

I december blev 4.000 af de tilbageværende godt 14.000 kunder i Finansiel Stabilitet så sat på auktion.

En lille håndfuld pengeinstitutter har budt på opgaven og forhandler nu med Finansiel Stabilitet om pris og vilkår for at overtage kunderne. Roskilde Bank vil ikke sige noget om, hvornår man regner med at kende kundernes skæbne.

Pensam giver kunder større frihed
Arbejdsmarkedspensionsselskabet  Pensam har været helt i bund på listen over pensionsselskabers evne til at få kundernes penge til at yngle. Nogle Pensam-kunder har ligefrem oplevet, at de ikke har sparet op, men har tabt penge ved at have deres pensionsopsparing i selskabet.

Formand for Pensam Dennis Kristensen var ikke stolt af bundplaceringen, da Pengemagasinet  afdækkede pensionskassens manglende evne til at skabe afkast , og han gav klare løfter:
- Det her er ikke til at leve med, det skal simpelthen gøres bedre, sagde han.

Og noget tyder på, at det går lidt bedre for Pensam. For det første skabte Pensam et afkast på 6,8 procent i første halvår af 2010. Året før var afkastet negativt. For det andet får kunderne nu muligvis frihed til selv at vælge, om de vil have den del af pensionsopsparingen, der har med alderspension at gøre, flyttet over til en anden formueforvalter end Pensam.

Pensam arbejder på sagen, men kan endnu ikke sige, om det lykkes og hvornår, kunderne i så fald kan begynde at flytte deres penge.

Er du langtidsfrisk?
Måske skal vi til at se helt anderledes på sygefravær, end vi hidtil har gjort. Odense Arrest har det seneste års tid arbejdet med sit sygefravær med udgangspunkt i de af de ansatte, der nærmest aldrig er syge, og det har bragt sygefraværet ned fra 24 gennemsnitlige, årlige sygedage til 15.

Pengemagasinet besøgte arresten i sommer og vendte tilbage ved juletid, og projektet har fået det store realitetstjek i de forløbne måneder. Konkret er det udmøntet i, at arresten i modsætning til tidligere blandt andet stiller krav til de sygemeldte. De skal til møder på arbejdspladsen og bliver tilbudt rådgivning og hjælp, der kan få dem tilbage i vagtplanen. Foreløbig har den nye tilgang givet så meget pote, at de 440 årligt sparede sygedage betyder to mand mere på vagt hver dag.

Støjberg vil rydde op
I dag kom beskæftigelsesminister Inger Støjberg, Venstre, med 46 initiativer, der skal gøre livet enklere og mindre bureaukratisk for ledige og ansatte i jobcentre og a-kasser.

De 46 forslag kommer efter hård kritik hele sidste år, blandt andet i Pengemagasinet, af de mange, bøvlede regler og meningsløse kurser som det berømte, hvor den ledige slagteriarbejder Jytte Larsen lærte, at hendes personlighed bestod af 68 procent due og 32 procent ugle.

Om det bliver så enkelt, som Inger Støjberg foreslår, må tiden vise. Langt de fleste af de 46 initiativer skal nu forhandles og vedtages som lovændringer. Med andre ord bliver det ikke mere enkelt at være ledig i morgen, men måske på et tidspunkt.

Seruminstitut sendt i udvalg
Statens Serum Institut, SSI, kan selv fastsætte prisen for de vacciner, instituttet sælger. Når det for eksempel gælder de gratis børnevacciner, staten køber af SSI, beregnede sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen for Pengemagasinet, at SSI skriver 45 millioner kroner for meget på regningen hvert år.

Sundhedsminister Bertel Haarder lovede at undersøge sagen. Derfor har han nu nedsat et udvalg, der skal se på sagen. Der kommer tidligst et svar til maj, oplyser sundhedsministeriet.

Ordførere ’sonderer terrænet’
De såkaldte punktafgifter er en god forretning for Staten, men giver masser af bøvl for virksomheder og forbrugere. Logikken er nemlig ikke ligefrem klar: Hvorfor er der for eksempel afgift på en karton med sovs - men ikke på samme karton, hvis der er suppe i?Flere afgiftseksperter sagde til Pengemagasinet, at afgifterne i den grad trænger til en hovedrengøring.

Stillet over for de svært gennemskuelige afgifter på poser med og uden hank, nødder med og uden skal, glas med marmelade eller samme glas med sennep, stod de politiske partiers skatteordførere i kø for at rydde op i en fart:

Over nogle måneder skulle det nok kunne lade sig gøre, mente blandt andre Dansk Folkeparti og Venstre.

Nu, to måneder efter, er sidste nyt fra ordførerne er, at de er ved at ’sondere terrænet’. Hvad der kommer ud af det og hvornår, det vil tiden vise.