Sådan downloader du video-podcast
Det kræver ikke stor teknisk indsigt at benytte magasinet PENGEs podcast. Man skal lære at hente programmerne ned til sin computer - og fra computeren til sin mp3-afspiller. Vi forklarer det her i tre trin:
1. Hent softwaren
Du skal downloade et stykke software for at kunne podcaste. Softwaren sørger for at hente radioprogrammerne til din computer. Der findes forskellige udgaver af softwaren, som alle er gratis. For eksempel iPodderX til Mac og iPodder til PC.
Vi vil dog også varmt anbefale den seneste version af iTunes, som også kan administrere podcasts. Dermed kan du helt undgå at downloade særlig software, men har både afspiller og bestilling af podcast samlet ét sted.
Med som sagt findes der også andet software til podcasting.
2. Overfør programmet
Når du har installeret softwaren, skal du sende podcasting filen din computer.
|
http://vpodcast.dr.dk/pengerss.xml
|
-
Højreklik med musen.
-
Vælg kopiér.
Gå derefter ind i din software - iPodder, hvis du har valgt den. Tryk på det grønne ikon, hvor der står ’Add new feed’. Sæt adressen ind. Du kan nu få tilsendt radioprogrammet hver gang, der har været sendt et nyt i radioen.
Se dig omkring i softwaren for at finde mulighederne. Det er let at finde rundt i. Du kan også indstille eksempelvis iPodder til at hente dine fortrukne programmer, hver gang du går på nettet.
Vil du gøre det hele lidt lettere for dig selv, så kan du også vælge at hente en fil, hvor alle programmerne er skrevet ind. Så slipper du for at klikke og kopiere hver enkelt. Hent filen her, eller tryk på spottet i højrespalten. Gem filen på din computer og importer den i iPodder, eller andre programmer der understøtter dette format.
Benytter du iTunes, så skal du kopiere adressen til det ønskede podcast-program ind i et felt. Det finder du i menuen advanceret.
3. På pc eller mp3-afspiller
Når programmet er downloadet, kan du se det fra din pc, eller overføre det til din mp3-videoafspiller. Filen ligger nu på din computer. I iPodder og flere andre software-programmer er det let automatisk at sende sine programmer videre fra computeren. Enten til Windows Media Player eller iTunes. Defra kan du hurtigt overføre dem til din mp3-afspiller.
Afhængigt af mærket på din mp3-afspiller er der forskellige måder at gøre det på. Men har du en mp3-afspiller vil du formentlig også vide, hvordan man overfører filer til den. De nemmeste gør det helt automatisk, så snart du slutter den til computeren.
Benytter du iTunes seneste version, har du både afspiller og bestilling af radioprogrammer samlet ét sted. Herfra kan du synkronisere iPod direkte.