Stress: Kvinderne rammes oftere
29. aug. 2007 17.03 Magasinet PENGEPensionsselskaberne ser i disse år en stejlt stigende kurve over skader på baggrund af stress. Hos Skandia er det stigninger på mellem 50 til 100 procent fra år til år, især i de seneste tre år. Direktør Svend Erik Christensen fra Skandia Pension:
- For fem år siden havde vi stort set ikke nogen anmeldelser af den art. Det viser at arbejdspresset er stigende, og når der ikke er kontrol over tingene, så opstår stressen. Selv om det er dyrt, så kræver flere og flere sager psykologhjælp.
Den enkelte skadessag koster typisk 6-7000 kroner for psykologhjælp, men vi ser også langt flere sager hvor man har brug for at gå videre, hvor man også har brug for andre behandlinger, og så bliver det rigtigt dyrt.
Hvem rammes hårdest?
Stressen rammer flere kvinder end mænd - det er kombination af arbejdspres og at kvinder stadig føler at de har ansvaret for hjemmet.
Er der forskel mellem private og offentligt ansatte?
Danicas undersøgelse viser at 86 procent ønsker mere fokus på stresshåndtering.
Det er et udtryk for at medarbejderne er mere pressede. Arbejdspresset er stigende.
Især er der mange i det offentlige der efterlyser bedre stresshåndtering. Her viser un-dersøgelsen at hele 96 procent ønsker dette.
Er der mulighed for at hjælpe bedre fremover, end man gør i dag?
Det er en kombination. Vores undersøgelse viser at det er kvinderne der er mere udsat.
Hvordan kan samfundet hjælpe til?
Hvis man stressbehandler, så er det skattefrit, mens når man forebygger, så er det beskatningspligtigt for den enkelte medarbejder. Og sådan bør det jo ikke være, at forebyggelse ikke prioriteres før helbredelse. Det kan jo betyde at virksomheder afholder sig fra at handle på stress.
Hvad ville det optimale være?
Det mest optimale er hvis virksomhederne får meres fokus på stress og så kunne man også se på skattereglerne, så medarbejderne ikke bliver straffet, når virksomhederne vil arbejde mere med forebyggelse, så det ikke koster medarbejderne noget.
- Politikerne er formentlig nervøse for at det åbner for en ladeport, men det kan ikke nytte noget, at forhold som man véd hjælper på sygefravær og gøre at medarbejderne har det bedre, at så bliver man straffet.
Stress på offentlige arbejdspladser
Stress-værkstøjskassen