Voksne mobbes helt ud af arbejdsmarkedet

Mobning er meget udbredt, når en virksomhed gennemgår forandringer. Og man kan blive så hårdt ramt, at det betyder et farvel til arbejdsmarkedet.

Det er sket for tidligere receptionist Lene Nielsen. Hun har søgt 200 stillinger, efter fire år på dagpenge. Hun får i dag hjertemedicin og antidepressive piller efter fem års dagligt mareridt med dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning har slidt på sjæl og krop.

Men sådan var hverdagen ikke i starten. Lene Nielsen fik arbejde som receptionist på Søværnets Teknikskole på Holmen i København i 1996, hvor hun var glad for at være del af et lille team på tre personer, der arbejdede tæt sammen.

Fik blodprop af mobningen
Men så kom forandringen, den ene kollega fik et nyt job i søværnet og den anden skulle samtidig på orlov - og med de nye kolleger var det ikke længere sjovt at gå på arbejde. Tonen blev ualmindelig ubehagelig og var krydret en masse ukvemsord om Lene Nielsen.

Hun følte sig isoleret og der var ikke længere nogen glæde ved arbejdet. Mobberiet stod på i en 4-5 år. I nogle perioder rigtigt voldsomt i andre perioder mindre voldsomt. Det hele kulminerede en dag - da Lene efter at være blevet irettesat endnu en gang - fik det fysisk dårligt mens hun sad i receptionen.

Hun tog hjem med stærke smerter i brystet - hvad der senere viste sig at være en blodprop. Umiddelbart havde lægerne meget svært ved at forstå hvorfor Lene pludselig havde fået en blodprop. Hendes tal og fysiske form var nemlig fin. Men da Lene fortalte om mobningen på arbejdspladsen kunne lægerne bedre forklare blodproppen.

Stress der ligner krigsveteraners
Så meget stress i så lang tid slider i den grad på kroppen. Det er ikke ualmindeligt at personer der mobbes får en række fysiske og psykiske reaktioner. Man kan blandt andet opleve søvnløshed, anspændthed og mindreværdsfølelser.

Men personer der mobbes konsekvent udvikler angst, depression og de bliver oftere isoleret og føler sig ensomme. Der er også store fysiske omkostninger, der slår kraftigt ud på ens velbefindende. I Lene Nielsens tilfælde var det svært at føre bevis for at det var forholdene på arbejdet der udløste blodproppen. Men ny forskning slår en tyk streg under, at Lene Nielsens læger havde ret.

Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Undersøgelsen er den første, som måler mængden af stresshormonet, kortisol hos personer, som er blevet mobbet. Den viser også, at kortisolniveauet hos mobbeofre svarer til personer med post-traumatisk stress forstyrrelse. Den diagnose er ellers forbeholdt krigsveteraner, voldtægtsofre, og overlevende fra koncentrationslejre.

Lene Nielsen siger at hun ikke kunne ikke tage vare på sig selv til sidst i arbejdsforløbet og at hun manglede værktøjer til det.

- Men det at jeg mistede mig selv så meget i så mange år. Det kommer jeg aldrig over, det vil altid være der, men jeg har, jeg har nok lært at leve med det uden og blive helt ødelagt, når jeg tænker på, det som hun kalder sine helvedes år som mobbeoffer.