Går dit tv snart i sort?
12. nov. 2008 15.02
Hvis du vil modtage DR eller TV2 efter 1. november 2009, skal du sikre dig, at du har købt det nødvendige udstyr. Ellers ryger signalet på fjernsynet, fordi det såkaldt analoge tv-signal bliver helt erstattet af et digitalt signal.
Mange husstande berørt
En fjerdedel af de danske hustande - som kun modtager fjernsyn via en antenne - skal derfor forholde sig til, om de har det nødvendige udstyr. Står der et nyere digitalt fjernsyn i stuen, kan de godt modtage de nye signaler. Har man et gammelt fjernsyn, skal man købe en digital modtagerboks.
De tv-seere, der endnu ikke kender til nyheden, vil dog om kort tid blive informeret af en stor offentlig kampagne til 50 millioner kroner.