preload loader

Skrevet af: 

 

Den gode ansøgning er det hele værd

20. jan. 2009 11.15 

Det gælder om at være kreativ, hvis du skal have en chance hos arbejdsgiverne. For i takt med, at ledigheden stiger, vokser bunken af jobansøgninger på chefbordene rundt omkring på arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt, at få sin ansøgning til at skille sig ud fra mængden.

- Man skal tænke på at dem, der får ansøgningen, måske får 50-100 ansøgninger. Det vil sige, de bruger højst 15 til 30 sekunder til grovsortering, siger direktør i Jobindex Kaare Danielsen, der har 10 års erfaring med at læse jobansøgninger.

Derfor er det vigtigt, at man helt i toppen af sin ansøgning viser, at man er en attraktiv medarbejder, der er guld værd for virksomheden.

- Der er kun én ting arbejdsgivere er interesseret i og det er hvor mange penge du kan tjene til dem. Det de kigger efter, når de læser et CV, er altså hvor mange penge du har tjent hjem til dine tidligere arbejdsgivere.

Kaare Danielsen har følgende råd til jobsøgere:

  • Send uopfordrede ansøgninger
  • Vær fleksibel og søg bredt
  • Gør ansøgningen kort og præcis
  • Fortæl om dine resultater
  • Understreg din erfaring
  • Fortæl hvor mange penge du har tjent til dine tidligere arbejdsgivere
  • Hvis du har små børn, eller planlægger børn, så søg job hos større virksomheder

10 råd til jobsøgere

Kaare Danielsens 10 råd til jobsøgere:

1. Send uopfordrede ansøgninger til små firmaer.
De store firmaer har ikke tid til at håndtere uopfordrede ansøgninger, men det har små firmaer, som får langt færre ansøgninger

2. Brug telefonen.
Ring til virksomheden og find den rigtige person at stile ansøgningen til personligt.

3. Fortæl om dine resultater.
Man skal fortælle om de resultater man har skabt for sine arbejdsgivere, ikke kun sine kompetencer.

4. Tag noget med til jobsamtalen.
Hvis du kan så tag noget fysisk med, der viser hvad du har lavet i dit tidligere job eller i studietiden.

5. Send et takkekort.
Send et takkekort efter jobsamtalen, og tilføj de ting som du glemte at sige under samtalen.

6. Find ud af hvad du vil.
Find ud af hvad du vil, det er ikke nødvendigvis bedst, at lave det samme som du lavede før.

7. Undersøg virksomheden inden jobsamtalen.
Lav en grundig research på både virksomheden og interviewpersonen inden du går til samtale.

8. Udvid din horisont.
Vær fleksibel og søg bredt, der findes 50.000 virksomheder med over 10 ansatte i Danmark.

9. Søg job i ferierne.
Ferierne er et udmærket tidspunkt at ringe til virksomhederne, for der har cheferne god tid

10. Giv afkald på dine krav et efter et.
Hvis ovennævnte råd ikke virker og man ikke finder sit ønskejob med det samme, så bør man overveje at give afkald på nogle af sine krav og finde et job, som man måske ikke er 100% tilfreds med, men som man kan søge videre fra.

 

 

Send eller anbefal link

 

Vært

Dorte Fals er vært i Magasinet Penge

Dorte Fals er vært på Penge på DR1.

 

Væxtfaktor 2012
Vi sætter jagten ind på den næste danske iværksætter i verdensklasse!

 
sendetider

Onsdag kl. 21.25 på DR1

Genudsendes torsdag kl. 12.10 på DR1

 

Hjælp os med at efterprøve vores historier

 

Se hvordan du kan hente Penge på DR1 som podcast.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.