EU-borgerskab giver alderdom i luksus
27. maj 2009 15.12 Magasinet PENGEDe har hinanden og et dejligt hus på landet. Men 56-årige Lissi Hansen og hendes 61-årige mand Laurits Hansen er klar til at opgive det hele, når Laurits efter planen går på pension til næste år.
De overvejer nemlig at flytte til Sydfrankrig for at nyde den tredje alder.
Her kan de lægge arbejdslivet fra sig, men alligevel dyrke deres interesser.
- Jeg synes vi stresser for meget her i landet. Det er penge hele tiden, penge, penge, siger Laurits Hansen, der er ingeniør men ser frem til at dyrke sin store interesse for fotografering.
Stadig myoser i det franske
Lissi Hansen kan også sagtens nyde sin tredje alder i udlandet, for som terapeut og massør er der også masser af myoser i udlandet, og hvis ægteparret finder det rette, så vil de også gerne leje værelser ud til turister.
- Så kan man hygge om gæsterne. Det ser jeg frem til, siger Laurits Hansen.
Men der er jo lige det med økonomien, for hvor langt rækker pengene egentlig i udlandet?
Har pension og efterløn på 465.000 kroenr
Efter 30 års fuldtidsarbejde har Laurits Hansen en solid pensionsopsparing, og om nogle år får Lissi Hansen efterløn. Til den tid har de en samlet indtægt på 465.000 kroner om året.
Men måske er drømmen om Frankrig ikke realistisk, for Danmark har for nylig opsagt sine skatteaftaler med Frankring og Spanien, og nu skal danskere i de to lande betale dansk skat.
- Det var ligesom at få en spand koldt vand i hovedet, konstaterer Lissi Hansen, men der er stadig masser af steder, hvor danske pensionister kan nøjes med at betale den lave lokale skat.
Behøver ikke være rig for at leve i luksus
Det har skattejurist Hans Birkholm fra virksomheden Inwema helt styr på, og ifølge ham behøver man ikke være rig for at få noget ud af at flytte til udlandet.
- Der er masser der ville kunne få fordele. Det er faktisk svært at finde nogle, der ikke ville få fordele, siger skattejuristen og regner på Lissi og Laurits Hansens økonomi.
De største skattemæssige fordele i EU forventer han at finde i Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Rumænien, men Luxembopurg er heller ikke dårligt, hvis man kun ser på økonomien.
Og når man gør det, så er det faktisk lettest at bruge udelukkelsesmetoden, for det skal være et land, som Danmark har en skatteaftale med, og den skal gå ud på, at man betaler skat der, hvor man bor. Ellers slipper man ikke for den høje danske skat
17 lande er hurtigt ude
Med udelukkelsesmetoden forsvinder følgende 16 lande: Frankrig, Spanien, Tyskland, Portugal, Finland, Belgien, Bulgarien, Cypern, England, Estland, Grækenland, Irland, Malta, Polen, Østrig, Italien.
Holland kan ryge med i samme pulje, for selv om Danmark ikke kan beskatte pensionspengene i Holland, så er skatteprocenten i tulipanlandet den samme som herhjemme.
Tilbage er altså: Letland, Litauen, Luxemborg, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn, og af dem kigger Hans Birkholm på Luxembourg, Tjekiet og Ungarn, og da Frankrig stadig frister, så kommer landet også med i beregningerne.
Frankrig er hurtigt ude
Men Frankrig skiller sig hurtit ud igen, for der er altså ikke meget tilbage til alt det sjove, når Hans Birkholm kigger på leveomkostninger, som dækker alt fra bolig, el vand og varme over mad til sundhedsforsikringer.
Helt præcist vil Lissi og Laurits Hansen få 31.648 til sjov og fornøjelser, når alle fornødenhederne er betalt i det franske.
Så er Luxembourg noget bedre, her ender ægteparret med at have godt fem gange så meget til sjov og fornøjelser, når alle udgifterne er betalt.
Tjekiet er bedre men ...
Men tager Lissi og Laurits lidt længere mod øst, så får de endnu flere penge til rådighed. I Tjekkiet er skat og leveomkostningerne endnu mere fordelagtige, og hvis ægteparret vælger Prag som den fremtidige bopæl, så kan de have 208.903 kroner mere til sig selv om året sammenlignet med at bo i Danmark.
Men her stopper festen ikke, for hvis de tager lidt længere sydpå i forhold til Tjekkiet, så dukker Ungarn og hovedstaden Budapest op, og her kan Lisse og Laurits Hansen veksle Laurits Hansen rate- og kapitalpension og Lissi Hansen kommende efterløn på til sammen 465.000 kroner om året om til et rådighedsbeløb til sjov og fornøjelser på hele 262.674 kroner.
Skatten er fem eller elleve procent
Det skyldes en fordelagtig skatteprocent på beskedne 11 procent for Laurits Hansen og bare fem procent på Lissi Hansen, og så er leveomkostningerne i Ungarn altså meget billigere end Danmark, Frankrig, Luxembourg og Tjekkiet.
- Det er så billigt dernede. Man kan leve som paver og baroner, konstaterer Lissi Hansen, og med et rådighedsbløb på mere end en kvart million kroner om året, så frygter hun heller ikke at skulle savne familie og venner.
- Det er heller ikke dyrt at flyve hjem og besøge børn og børnebørn.