MINI TEST: Hvilken budgettype er du?
27. jan. 2010 18.41 "Læg et budget" har opfordringen lydt igen og igen i Magasinet Penge og andre pro-grammer, der handler om privat-økonomi. Men det er åbenbart meget lettere sagt end gjort for rigtig mange mennesker, der aldrig kommer i gang med opgaven. En af forklaringerne er, at nogle mennesker nærmest får kvalme, når de hører ordet bud-get, mens andre har det som en yndlingsbeskæftigelse.
- Der er nogle karaktertræk, som betyder noget for, hvor vigtigt det er for os at lave et budget, siger organisationspsykolog Lone Schilling Andersen fra Kjerulf og Partnere.
Typekendetegn
DEN MÅLRETTEDE BLÅ: Tal og budgetter er en smal sag. Der er typisk økonomisk overblik, så det er naturligt at følge f. eks. rente-udviklingen på lån og justere i bud-gettet, når der er brug for det.
DEN FORNUFTIGE GRØNNE: Der er lavet et budget, og regninger betales til tiden. Selvom det ikke nødvendigvis er lystbetonet for den grønne type, så er det vigtigt for ham eller hende at have en plan, der giver følelsen af kontrol.
DEN IMPULSIVE RØDE: Følelser betyder meget. Konsekvensen kan være stor gav-mildhed, impulskøb og klækkelige café-regninger. Den røde har måske lavet et for-søg på et budget, men det bliver sjældent brugt.
DEN OPTMISTISKE GULE:: Jo flere af de optimistiske gule karaktertræk, jo mere spontanitet og optimisme. Den gule har sandsynligvis aldrig lavet et budget, og der bliver typisk brugt flere penge, end der er på kontoen.
Så jo mere vi selv er klar over, hvilke af de følgende karaktertræk vi har, jo bedre bliver vi til at gå i krig med budget-opgaven.
Test af din type
Mini-testen nederst på siden er lavet i samarbejde med Kjerulf og Partnere. Farverne er inspireret af de psykologtests, som mange kender fra ansættelsesforløb - de økonomiske arketyper er kendt fra bøger om privatøkonomi.
Testen er på ingen måde videnskabelig, men kan give et fingerpeg om, hvilken type, der "fylder mest" i éns personlige profil. Det er vigtigt at svare ærligt og spontant.
Alle er en blanding
Ingen af os er udelukkende én af farverne. Og har man overvægt af "rødt" eller "gult", kan man lære sig det, de blå og grønne er gode til, og omvendt.
Svar på spørgsmålene og få en ide om, hvilken type, du er.
God fornøjelse!