preload loader
Læge

Tusindvis af patienter risikerer at stå uden fast læge.

Foto: DR © DR

 

Patienter står uden fast læge

10. dec. 2007 09.00  Opdat.: 10. dec. 2007 12.32

Snart vil tusindvis af patienter i Kalundborg, Nykøbing Falster, Stege og Nakskov stå uden læge. Alene i Kalundborg står 687 patienter uden familielæge og snart kommer turen til 2.600 patienter i Nykøbing Falster, når en lille håndfuld pensionsmodne læger siger op, oplyser 21 Søndag.

Og lægerne orker ikke mere. En af dem der snart lukker sin praksis er 62-årige Mogens Boisen Nielsen fra Nykøbing Falster. Han fortæller, at det er et enormt arbejdspres at være praktiserende læge.

- Hvis jeg skal bevare mit helbred bliver jeg nødt til at stoppe nu, siger Mogens Boisen.

Og de lægeløse danskere - de såkaldte spøgelsespatienter - kan ikke bare behandles af byens øvrige praktiserende læger. De fleste har sagt stop for tilgang af nye patienter, siger formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont.

- Vi kan ikke pludselig passe dobbelt så mange patienter. Døgnet har kun 24 timer og selv praktiserende læger har en overgrænse for deres kapacitet, siger han.
 
Det er Region Sjælland, der har ansvaret for patientsikkerheden og at sikre et forsvarligt antal praktiserende læger.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Værter

Lillian Gjerulf Kretz, Kim Bildsøe Lassen

Kim Bildsøe Lassen og Lillian Gjerulf Kretz er værter på 21 søndag.

 
sendetider

Søndag kl. 21.00 på DR1

Genudsendes mandag kl. 12.10 på DR1

 
tip os

Har du et godt tip, som du mener, vi bør kigge nærmere på?

 

Se hvordan du kan hente 21 søndag som podcast.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Søndag > Artikler > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.