Kritik af Rigsrevisionen kan vende op og ned på Danmark

Det er historien om, hvordan rapporter bliver lækket til pressen - og det er historien om, hvordan rapporter bliver ændret. Sagen er så alvorlig, at der nu er opstået en mistanke om, at partipolitiske interesser og smart spin har fået stoppet en hård kritik af manden, der var Sundheds- minister i 2006 - landets nuværende Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Rigsrevisionen er sat i verden for at kontrollere om staten bruger skattepengene bedst og efter reglerne. Rigsrevisionen består af 270 jurister, økonomer og revisorer, som laver undersøgelser af, om ministre og ministerier bruger vores skattekroner rigtigt. Rigsrevisionen afleverer sin vurdering i en rapport - til Statsrevisorerne.

De seks statsrevisorer er valgt af Folketinget og deres rolle er at være Folketingets vogtere i forhold til regeringen og ministerierne. Som Folketingets garanter for, at der ikke bliver ødslet med skattepengene, skal de kunne sætte sig ud over partipolitiske interesser - men noget tyder på at det har knebet gevaldigt i netop denne sag. De vurderer hvor skrap kritikken i Rigsrevisionens rapport er - og om kritikken bør udløse en såkaldt næse.

Statsrevisorens beslutning gives videre til Folketinget, der så står for at uddele næserne. Er næsen stor nok og er der flertal for det - kan det koste en minister jobbet.

Da statsrevisorerne i 1986 så nærmere på rodet i Arne Melchiors bilag, måtte Melchior gå af som trafikminister.

I 2006 kostede kødskandalen Lars Barfoed titlen som Familie- og Forbrugerminister, da statsrevisorerne gav ham en stor næse for håndteringen fødevarekontrollen.

Rigsrevisorerne har trods forskellig partifarve stort set altid fundet til enighed.

Statsministerens udtaler sig om Rigsrevisionens rapport på Marienborg.

Men den tradition blev altså afbrudt for halvanden uge siden - i sagen om Statens betaling til Privat- hospitalerne. Den stammer fra dengang vores nuværende Statsminister var Sundheds- minister og havde et problem. Lars Løkke Rasmussen   havde nemlig givet borgerne en behandlings- garanti - men stod samtidig med alenlange køer af patienter der ikke ku blive opereret. Privat- hospitalerne skulle derfor bruges til at gøre kål på ventelisterne - spørgsmålet var bare hvor meget de skulle have for det.

Kritikken af Rigsrevisionens arbejde i denne sag er et usædvanligt hårdt og sjældent angreb på det, som flere kalder demokratiets øverste organ i Danmark.