Dansker savnet efter terrorangreb
14. sep. 2008 16.00
Opdat.: 24. sep. 2008 11.47En dansk diplomat er fortsat savnet efter terrorbomben mod
hotel Marryatt i Islamabad. Kvindelig dansk diplomat er
udskrevet fra hospitalet.
En dansk diplomat var søndag formiddag fortsat savnet efter
terrorbomben lørdag mod et hotel i Islamabad i Pakistan, mens en
kvindelig dansk diplomat, der blev lettere såret ved attentatet,
nu er udskrevet fra hopitalet, oplyste Udenrigsministeriet.
Alle gør, hvad de kan, for at finde den savnede dansker, sagde
udenrigsminister Per Stig Møller (K).
Antallet af omkomne fra terrorbomben var nået op på 52,
oplyste en højtplaceret regeringsembedsmand søndag morgen.
Blandt de døde er en amerikaner og en tysker, og blandt 271
sårede er der mindst 13 andre udlændinge, sagde Rehman Malik fra
det pakistanske indenrigsministerium til nyhedsbureauet
Reuters.