preload loader
Campylobacter-test af kylling

Campylobacter-test af kylling

Foto: DR © DR

 

Skrevet af: 

 

Det vrimler med campylobacter i fjerkræ

14. sep. 2008 16.00  Opdat.: 11. nov. 2008 11.25

17 ud af 20 pakker fjerkræ importeret fra udlandet er
inficeret med campylobacter. Det viser en test, som DRs 21
Søndag har fået foretaget på Fødevarestyrelsens mikrobiologiske
laboratorium hos Fødevareregion Øst i Ringsted.

- At vi undersøger 20 prøver og finder 17 positive, det finder
jeg noget overraskende, siger dyrlæge på mikrobiologisk
laboratorium hos Fødevareregion Øst, Arne Kongsted.

21 Søndag har testet 20 pakker tilfældigt udvalgt fjerkræ
importeret fra udlandet og 20 pakker tilfældigt udvalgt fjerkræ
fra Danmark. Kødet er købt i 10 forskellige supermarkedskæder.

Testen viser, at 17 ud af 20 pakker importeret fjerkræ er
inficeret med campylobacter. Fire ud af 20 pakker af det danske
fjerkræ er forurenet med campylobacter.

Sidste år blev op mod 4000 mennesker registreret syge af
campylobacter i Danmark. Tallet dækker kun de syge danskere, som
Statens Serum Institut registrerer. Instituttet skønner, at det
reelle tal er 10-20 gange højere, fordi mange ikke går til læge.
Omkring 50.000 danskere skønnes altså at blive syge af
campylobacter hvert år.

- Vi kan se, at campylobacter i de seneste mange år har været
klart den hyppigste årsag til en bakteriel mavetarminfektion hos
mennesker. Og langt de fleste af de her tilfælde er
fødevarebårne, siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum
Institut.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Værter

Lillian Gjerulf Kretz, Kim Bildsøe Lassen

Kim Bildsøe Lassen og Lillian Gjerulf Kretz er værter på 21 søndag.

 
sendetider

Søndag kl. 21.00 på DR1

Genudsendes mandag kl. 12.10 på DR1

 
tip os

Har du et godt tip, som du mener, vi bør kigge nærmere på?

 

Se hvordan du kan hente 21 søndag som podcast.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Søndag > Artikler > 2008

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.