preload loader
FARC

Den colombianske oprørsbevægelse FARC

Foto: DR © DR

 

Skrevet af: 

 

Modstandsfolk skal tiltales for terrorstøtte

14. sep. 2008 16.00  Opdat.: 24. okt. 2008 10.47

En gruppe modstandsfolk, der kæmpede for Danmarks frihed under 2. Verdenskrig, risikerer nu at blive dømt for terrorstøtte. Det er modstandsgruppen Horserød-Stutthof-Foreningen, der åbent har givet oprørsbevægelserne PFLP og FARC økonomisk støtte. Nu mener en professor i strafferet, at anklagemyndigheden bør sigte og tiltale gruppen for terrorstøtte.

- Det, de her modstandsfolk har foretaget sig, er klart i strid med straffelovens bestemmelser om terrorisme, så ja, de bør sigtes, siger professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

Horserød-Stutthof-Foreningen består af tidligere kommunistiske modstandsfolk og efterkommere af modstandsfolk. Foreningen har sendt 1000 kr. til både den palæstinensiske oprørsbevægelse PFLP og den colombianske oprørsbevægelse FARC. Pengene blev afsendt som en protest mod den danske terrorlovgivning.

- Hvis vi sammenligner betegnelsen terrorist med forholdene under krigen, hvor jeg blev betegnet som terrorist, så var vi jo også terrorister. Men det var vi jo ikke. Vi var jo frihedskæmpere, siger Ove John Nielsen fra Horserød-Stutthof-Foreningen.

For en måned side faldt der dom i en lignende sag i Landsretten. Virksomheden Fighter and Lovers blev dømt for at terrorstøtte, da medarbejderne ville sælge t-shirts med det formål at støtte PFLP og FARC økonomisk. Den hårdeste dom blev fældet over virksomhedens direktør, der blev idømt seks måneders ubetinget fængsel. Ifølge professor Jørn Vestergaard, bliver landsretsdommen betragtet som endelig, selvom Fighters and Lovers har søgt Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved Højesteret.

Det er ikke kun modstandsfolkene, der har støttet PFLP og FARC. Flere hundrede danskere har åbent sendt penge til de to grupper, der altså har landsrettens ord for at være terrororganisationer. Blandt støtterne er en gruppe medlemmer af fagforeningen TIB - Træ-Industri-Byg.

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Værter

Lillian Gjerulf Kretz, Kim Bildsøe Lassen

Kim Bildsøe Lassen og Lillian Gjerulf Kretz er værter på 21 søndag.

 
sendetider

Søndag kl. 21.00 på DR1

Genudsendes mandag kl. 12.10 på DR1

 
tip os

Har du et godt tip, som du mener, vi bør kigge nærmere på?

 

Se hvordan du kan hente 21 søndag som podcast.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Søndag > Artikler > 2008

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.