Stadig flere sat på gaden

Marie Olsen er blot en af de tre kvinder som 21 SØNDAG har besøgt, som har det til fælles, at fogeden har sat dem ud af deres hjem på grund at manglende husleje betaling.

Med knap 100 kroner om dagen til alle fornødenheder kom det til at knibe med at få betalt husleje - så Maria Olsen og hendes familie bliver nu sat ud af deres lejlighed.

Og det sker for stadig flere mennesker der faktisk har et arbejde, men som bare ikke tjener nok til at hverdagen kan hænge sammen økonomisk. I de seneste 6 år er antallet af lejere der havner på gaden steget år for år. I 2002 var det en skæbne der overgik 1823 familier, i 2004 drejede det sig om 2614 og sidste år - i 2008 - var tallet steget til 3762.

Det betyder så at antallet af danskere, der mister deres hjem er mere end fordoblet siden 2002. Med hele 40 procent af de mennesker, der havner på gaden betyder det at almindelige lønmodtagere er langt den største gruppe, der får en fogedsag på halsen.

Det er men som bare ikke tjener nok til at hverdagen kan hænge sammen økonomisk ... og det er et alvorligt problem, mener eksperterne.

”Det her handler også om mennesker som er i arbejde og simpelthen ikke har løn nok til at have råd til at betale sin faste udgifter. Og det er et problem man bliver nød til at forhold sig til,” siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

”Man er nødt til at for det første tag alvorligt at der er fattigdom i Danmark, at der er mennesker som lever på nogen ydelser eller har en økonomi som er så dårlig at de faktisk ikke kan klare sig. Og så bliver man nødt til at forholde sig til hvad man vil gøre ved det...”

”Ja, det vedkender jeg mig bestemt at vi ser tallene på fattigdom i forhold til ydelser som værende stigende men vi ser til gengæld også en masse initiativer bl.a. den lovpakke vi lige har talt om, bl.a en bolig pakke også. Den ligger naturligvis på vores skulder, det er derfor jeg også heldigvis kan sige vi handler, ellers ville det være pinligt. Vi handler både i forhold til at det skal kunne betale sig at tage et arbejde, at det kun skal betale sig at være i beskæftigelse” siger Indenrigs og Socialminister Karen Ellemann (V).

Ifølge Karen Ellemann ville regeringen sætte ind med en række initiativer som skal skærpe kommunernes mulighed for at hjælpe mennesker som står til at bliv smidt fra deres hjem.

Et af de initiativer er regerings nye lovpakke på området som træder i kraft fra d. 1 juli i år.

Ifølge lovpakken skal lejere skal have et par ugers længere frist til at betale husleje de skylder. Boligselskaberne skal give kommunen besked i go tid, hvis en lejer er bagud. Kommunerne skal også tidligere på banen med råd og vejledning og har også pligt til at tilbyde flyttehjælp. Der ud over skal kommunerne også hjælpe udsatte lejere med lån til indskud i en ny lejebolig. 

Men ifølge fagfolk, der har arbejdet med problemet i årevis vil dét næppe stoppe den negative udvikling.

”Den nye lov er jo primært bare en opmærksomhed til kommunerne om at gøre det, som de allerede gør i høj grad. Jeg synes måske det er lidt spild af kræfter. Det er et forsøg på at sige at man gør noget, men reelt vil det ikke ændre på noget”, siger Bettina Post.

Bettina Post kritisere også forslaget som at kommuner skal blive beder til at rådgiv mennesker som står til at bliv smidt fra deres hjem.

”Stadigvæk kan man ikke rådgive nogen ud af at de ingen penge har. Man kan ikke få ingen penge til at blive til flere ved at give gode råd og hvordan man skal administrere ingen penge”.

En af hovedpointerne i loven er, at boligselskaberne skal give kommunen besked, hvis en lejer har problemer med huslejen. Men noget tyder på at det ikke vil begrænse antallet af mennesker der ryger på gaden. Den praksis har boligselskabet KAB nemlig brugt i mere end 2 år. Alligevel stiger antallet af udsættelser blandt KABs lejere.

”Hvis man for alvor skal løse problemet, så skal man hjælpe nogen af de mennesker som simpelthen ikke har penge nok til at betale huslejen, og vi taler jo ikke om høje huslejer. Vi taler om helt almindelige mennesker som ikke kan betale helt almindelige huslejer, og det er det der er det helt grundlæggende problem i det her og det er der ikke nogen vilje til at kigge på politisk”, siger Jesper Nygård, adm. direktør for boligselskabet KAB.

Anne Marie Hjuler er også en af dem som er blevet sat på gaden af fogeden. Ind til for et år siden havde hun fast arbejde, og hun har altid forsørget sig selv. Men de skæve arbejdstider som kok passede dårligt sammen med at hae en lille datter, så hun besluttede sig for at læse videre.

Hun klarer sig fint med pengene fra SU - men så bliver datteren syg og hun må droppe sit studie. Støtten forsvinder og da hun samtidig får en ekstra varmeregning vælter hendes økonomi.

”Jeg synes det her sidste halve år. Jeg synes jeg har kæmpet og jeg synes det har ramlet og jeg synes jeg har grædt tårer for et helt liv. Men jeg kan ikke gå ud og betale min husleje med tårer jeg kan ikke købe mad for tårer jeg kan ikke gå ud og plante et træ og så vokser der penge.”

Foto: © DR

Anne-Marie Hjulers hjemkommune Odense har man i det seneste år gjort netop det den ny lov foreskriver. Her ser man heller ikke regerings nye lovpakke er i stand til at bekæmpe den stigende fattigdom i Danmark.

”Jeg mener ikke der så meget afgørende nyt i de redskaber vi har fået. Det er nogen redskaber der har været der tidligere og som vi i hvert fald også i Odense Kommune har benyttet os af,” siger Susanne Kvolsgaard, socialchef i Odense.

”Grundlæggende så ændrer det jo ikke ved at der er en række lejere som har en meget meget lav indkomst”, siger hun.

Som det er nu kan kommunen reelt kun træde til med kortfristet økonomisk brandslukning. Og det er der dårlig økonomi i for hele samfundet.

”Udsættelser har store menneskelige omkostninger, men det har også store kommunale og samfundsøkonomiske omkostninger, det er jo dyrt at have sager i fogedretten. Det er dyrt med advokater, det er dyrt med nye indskudslån og det er dyrt med flytte omkostninger. Så der ligger jo rigtig god samfundsøkonomi i at være med til at forhindre de her udsættelser”, siger Susanne Kvolsgaard.

Alt i alt mener fagfolkene altså ikke at den ny lov virker.

“Jeg tror helt ærligt ikke der kommer til at ske noget som helst her. Jeg tror det kommer til at fortsætte med den samme stigning også i fremtiden fordi der reelt ikke bliver gjort noget ved substansen, nemlig at vi har mennesker i Danmark som ikke har råd til at bo til leje”, siger Bettina Post.