Kronvidne i Novo-korruptionssag står frem

Ian Black, der er læge på et amerikansk felthospital i Irak, var en af flere læger, som Novo Nordisk gik målrettet efter i forsøg på at få Novoseven ind på det amerikanske marked til behandling af hårdt sårede trafikofre, soldater m.m.

- Jeg fik dyre middage, ubegrænsede midler til uddannelse og ophold på firestjernede hoteller, siger Ian Black til DR Nyheder.

Alvorlige bivirkninger

Novoseven er et stof, der er udviklet til en lille gruppe af bløderpatienter, og det er ikke godkendt til anden brug. Alligevel ville Novo Nordisk gerne have militærlæger som Ian Black til at benytte medicinen på soldater i Irak.

Det gjorde Ian Black, indtil han opdagede, at der var alvorlige bivirkninger.

-Jeg oplevede, at soldaterne fik hjerteanfald og underlige blodpropper og det gjorde mig mistænksom, siger Ian Black.

Blev kronvidne i sagen

Efter forgæves at have forsøgt at få det amerikanske militær til at begrænse brugen af Novoseven, gik Ian Black til myndighederne.

Han optrådte som kronvidne og whistleblower i en sag, som det amerikanske justitsministerium efterfølgende anlagde imod Novo Nordisk.

Anklageskriftet beskriver, hvordan Novo Nordisk fik amerikanske militærlæger til at lave ulovlige forsøg på hårdt sårede soldater, fik lægerne til at stille op til konferencer for at overbevise andre læger om, at Novoseven havde effekt på traumepatienter og tilbød lægerne luksushoteller og firestjernede restauranter.

Sagen endte med forlig

Ifølge anklageskriftet skal Novo desuden have brugt en privat fond som mellemled til at udbetale forskningsmidler direkte til militærets læger.

Men sagen mod Novo Nordisk kom aldrig for retten. Novo Nordisk betalte før sommer 25 millioner dollar - 130 millioner danske kroner i et forlig - og satte dermed endelig punktum i sagen.

Ian Black mener, at Novo Nordisk er slipper billigt.

- 25 millioner dollar er mange penge, men sammenlignet med Novos mange hundrede millioner i omsætning (af Novoseven,red.) er det et lille beløb, siger Ian Black.

Lægemiddelstyrelsen undrer sig

Selvom det i dag er påvist, at Novoseven ikke hjælper patienter med svære traumer, så sælger Novo Nordisk stadig Novoseven for 1,2 milliarder kroner om året. Og en stor del af salget går til formål, som stoffet ikke er godkendt til.

Herhjemme undrer Steffen Thistrup, chef for Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, sig over, at Novo Nordisk sælger så meget Novoseven off label, det vil sige til ikke godkendte formål.

- Problemet er jo, at det her lægemiddel bliver brugt til nogle patienter som ikke har nogen gavn af det. De har faktisk på bundlinjen kun risiko for blodpropper, siger Steffen Thirstrup, der betegner den amerikanske sag som 'meget alvorlig'.

-Sådan som den sag fra USA er beskrevet, er vi på den anden side af normal markedsføring og også på den side af det bare at smøre folk. Vi er ude i det, man må betegne som bestikkelse og korruption, siger Steffen Thirstrup og tilføjer:

-Det kommer faktisk meget bag på mig, at den del af Novo Nordisk, som ligger på den anden side af Atlanterhavet, har haft den her fremgangsmåde.

Burde have gennemført forsøg

Lægemiddelstyrelsen kritiserer samtidig Novo Nordisk for ikke at have gennemført kliniske studier, der viser om medicinen rent faktisk virker.

-Novo Nordisk burde have iværksat en klinisk undersøgelse, der en gang for alle kunne svare på om Novoseven havde en plads til behandling af traumepatienter eller ej.

Novo Nordisk afviser anklagerne

Lars Rebien Sørensen, der er direktør for Novo Nordisk, afviser alle anklager om bestikkelse og uetiske forretningsmetoder.

- Vi bruger absolut ikke bestikkelse eller gennemfører ulovlige forsøg på militær personel. Det er foregået i militær regi uden vores medvirken. De udsagn, der kommer her, er baseret på et ensidigt anklageskrift, som vi ikke vil forholde os til, fordi vi har indgået et forlig, siger Lars Rebien Sørensen til DR Nyheder.

Han fortæller, at Novo Nordisk blandt andet af økonomiske årsager ikke ønsker at gå rettens vej for at få renset firmaets navn.

- I Danmark ville vi have kørt en retssag for at rense vores navn. Men det gør man ikke i USA. Der er et helt andet juridisk system i USA. De fleste indgår forlig, fordi det koster mere at gennemføre en egentlig retssag, siger Lars Rebien Sørensen.