preload loader
Peter-Mygind

Skuespilleren Peter Mygind finder en slægt fuld af viljestærke mænd. Én byggede Danmarks første bil.

 

Ved du hvem du er (1:6)

(PREMIERE) 15. september 2010 kl. 20:00 på DR1

En række kendte danskere tager på en overraskende rejse tilbage i deres slægt.
De opklarer dystre familiehemmeligheder og afslører forfædres voldsomme skæbner.

Rejsen bringer dem gennem danmarkshistorien og verdenshistorien i jagten på at finde ud af, hvem de selv er.

Skuespilleren Peter Mygind har tilsyneladende fået vidt forskellige gener fra sin mors og fars familier.

Fra mor Jytte Abildstrøms familie kommer lysten til at optræde, være på og den skæve tilgang til verden. I far Søren Myginds slægt har handelstalentet blomstret gennem generationer.
Peter Mygind går nu på jagt for at finde sig selv i familiens blanding af krøllede hjerner og forretningsfolk.

Og han finder en slægt fuld af viljestærke mænd og opfindere. En byggede Danmarks første bil, en anden var skizofren og led af vrangforestillinger om at være af tysk fyrsteslægt. Han endte på sindssygehospital.

En tredje var eventyrer, søfarer og blev en stor mand på en lille ø på den anden side af jorden. For sin indsats som fredsstifter fik han både en dansk og en hollandsk ridderorden. Den personlige pris var livslang ulykkelig kærlighed til en pige hjemme i Danmark.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Kristine Sølling Møller.

 
 

Kom i gang med slægtsforskning

Kast dig ud i slægtsforskningens fascinerende univers. Vi har samlet en række gode råd og værktøjer.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ved_du_hvem_du_er > Udsendelser > 2010

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.