Ved du hvem du er (3:6)
15. februar 2012 kl. 20:00
på
DR1
Skuespilleren Anders W. Berthelsen får af sin mor og far at vide, at hans oldefar døde meget ung. Måske blev han kørt over af en damptromle. Anders finder sandheden, og det viser sig ganske vist, at oldefaderen fik en voldsom død - men ikke på grund af en damptromle.
På Lolland finder Anders W. Berthelsen svaret på, hvorfor hans mormor altid var meget nøjeregnende med pengesager. Forklaringen finder han hos oldefaderen, der var en af Lollands Matadorer, men han var også en levemand med særdeles høj cigarføring.
På slægtsrejsen ender han med at finde en slægtning, der blev forfulgt og forhånet på grund af sin tro. Hun brød med familien og søgte lykken og saligheden i det forjættede land langt fra Danmark. Hun fik et eventyrligt liv og nåede til sidst at blive forsonet med sine kære hjemme i Danmark.