Russiske ikoner, skilleskab og aluminia-kaffekopper

Russiske Ikoner
Margit og Jesper tager på visit hos Egon Sommer, der er ekspert indenfor russiske ikoner. De har nemlig taget deres egen med, som stammer fra 1774, og den vil de gerne vide noget mere om.

Ikoner er hellige billeder, som blev brugt i den ortodokse kirke, men også i hjemmet, hvor de oftest var opstillet på en skråhylde i hjemmets "skønne hjørne". På den måde havde man også et alter i hjemmet. Der findes sågar rejseikoner, som man kunne tage med sig, når man skulle udenbys.

De fleste ikoner er malet på træ og afbilleder noget religiøst. Det kan være deciderede fortællende scener fra Det Nye eller Det Gamle Testamente. Andre kan være portrætter af Jesus Kristus, forskellige helgener eller Guds Moder.
For at undgå at slide på træikonerne, ved for megen berøring, er mange af de populæreste ikoner i senere tid blevet udstyret med ciselerede sølvplader, der kun lader hoved og hænder fri.

Særligt i senmiddelalderen blomstrede ikonmaleriet i russiske byer som Novgorod, Suzdal, Tver, Pskov, Jaroslavl, Vladimir og Moskva.
Nogle af de største ikonsamlinger kan nydes i Tretjakov-galleriet i Moskva, i Det Byzantiske Museum og Benaki-museet i Athen, i Recklinghausen i Tyskland og i Nationalmuseum i Stockholm. I Danmark findes en samling på Ny Carlsberg Glyptotek.

En weekenddag hos Ditte og Peter
Ditte Grønlund og Peter Ry har en travl lørdag i Brugtvareterminalen i Viby. Helt fra morgenstunden strømmer folk ind for at snuse til små og store brugte varer eller gå målrettet efter bestemte ting.
Èn af kunderne har set sig varm på et bestemt skab.
Det er et skilleskab fra 1930'erne, hvilket afsløres af den finér der bruges i fyldningerne på skabets låger. Kunden er lidt usikker på, om skabet er helt i orden, fordi bagsiden ikke sidder fast. Men da Peter kommer til, kan han fortælle, at der er tale om et skab, der skilles ad i små stumper, og samles igen som et samlesæt.

Hvornår skilleskabe blev en del af møbelsnedkernes varekatalog, kan være svært at sige, men barokke skilleskabe findes. Størrelser, udformninger og produktionslande varierer meget, og selvom skabene er meget forskellige har de det tilfælles, at de kan opstilles på svært tilgængelige steder, netop fordi de kan skilles ad i meget små og let håndterbare stumper. Skilleskabe i god kvalitet kan i princippet samles og skilles ad utallige gange uden at miste deres brugbarhed og flotte udseende.

Jens og Mads på indkøb
Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen fra Lykkegaard i Nordjylland har fået lov til at gå på rov hos én af deres kolleger i Hjørring. De har gået og luret på ham et stykke tid, og skal nu se, om de kan gøre en god handel.
Det viser sig at blive en rigtig god dag for de to. Blandt andet finder de nogle aluminiakaffekopper, som skal bruges i deres cafe. Det ganske særlige ved kopperne er farven - de er nemlig blå - en farve Mads og Jens har været på udkig efter længe. De har nemlig allerede 200 mokkafarvede sæt.

En anden særlig egenskab ved netop disse kopper er, at de er lavet i jernporcelæn. Det vil sige, at de er lavet til industribrug i restaurationskøkkener og meget mere hårdføre end normale porcelænskopper.
Der er ikke jern i porcelænet, selvom navnet antyder det. Deres store brudstyrke er udelukkende opnået ved at gøre porcelænet tykkere.

Når der er tale om Aluminia kan man se forskel på almindeligt porcelæn og jernporcelæn ved at studere aluminia-mærket. Hvis "A"'et er spidst i toppen er der tale om jernporcelæn, hvis det er afrundet, er der tale om almindeligt porcelæn.