preload loader
X Factor pressemøde

Hvor får Linda en morfar? Hvordan virker døren til X Factor-scenen? Og hvad er en ABC-fokusøvelse? Deltagerne viser rundt bag kulisserne.

Foto: Thorleif Ravnbak © DR

 

Skrevet af: Thorleif Ravnbak

 

X Factor-finalister afslører hemmeligheder


For syv uger siden kunne de seks tilbageværende deltagere i X Factor bruge deres fredage på at være sammen med venner, passe arbejde eller måske gå en tur i biografen.

Det har X Factor i den grad lavet om på.

I dag skal de synge i finalen, mens to millioner seere kigger med og afgør, hvem der bliver årets vinder.

Dagene er i øjeblikket fyldt godt op med sangprøver, interviews og alt det andet, der har med showet at gøre.

Der er små pauser
Men i ny og næ har hver finalist lidt tid, og så er det med at udnytte det til at lade op eller slappe af.

Linda er i højt humør, da hun viser os garderoben, sminkeområde og ikke mindst hendes eget rum.

- Arj, der er ikke ryddet op. Det må I undskylde, siger Linda ,da hun åbner døren til et rum, der ikke er mere end et par kvadratmeter stort.

- Der er en ydmyg seng, et bord og et klædeskab. Det er rart, at man kan gå ind og bare få de der fem-ti minutters lur eller bare fred, fortæller Linda.

Småt, men hjemmeligt
Hun beskriver selv de beskedne kår som hendes hjem i de seneste syv uger. Hun roser alle omkring sig, selv om hun mener de har måtte lære at arbejde efter færøsk tid, hvilket tilsyneladende betyder noget i retning af, at man godt kan komme lidt for sent eller i hvert fald lige i sidste øjeblik.

På trods af, at presset er stort netop nu, så kommer Linda til at savne X Factor, når det er slut engang i aften.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at få lidt mere tid sammen med min datter, men de her syv uger har været fuldstændig fantastiske, også fordi jeg har lært så mange dejlige mennesker at kende, siger Linda.

Studiet er næsten et hjem for Mohamed
I det velkendte X Factor studie viser Mohamed hjemmevant rundt. Når lyset er slukket er der ikke helt så meget glamour over stedet, men Mohamed har alligevel ikke det mindste besvær med at beskrive, hvor deltagerne skal stå og gå.

Han fortæller, at de to døre, der åbner når finalisterne skal på scenen, bliver betjent manuelt, og ikke automatisk. Bag døren er der ikke en stor lounge, hvor deltagerne kan slænge sig, men et lillebitte rum, hvor der er lamper på væggen.

- Jeg føler mig rigtig meget hjemme, men hver uge kan man ryge ud, så man skal aldrig føle sig for tryg her og det er jo det man normalt gør med i sit hjem, siger Mohamed om sit forhold til DRs studie 5.

Bordfodbold på gangen
Alien Beat Club sidder på gangen omkring garderoberne og slapper lidt af efter endnu en lang prøvedag - og ikke mindst en lang uge, som startede med X Factorkoncerten på Rådhuspladsen.

- Vi har fået mange gode oplevelser, og det har været crazy, siger Marcel i en pause i det bordfodboldspil ABC er i gang med.

I virkeligheden gider Patricia slet ikke spille bordfodbold, mens Stephanie mener, at det er meget god måde at afreagere på.

Selv om ABC brændende ønsker at vinde X Factor, så ser de også frem til at kunne slappe lidt mere af når showet er overstået.

- Det har været som en efterskole, og vi kommer til at savne alle deltagere og holdet bag, siger Patricia.

Fokusøvelser
For at forberede sig mentalt, har ABC fået en række fokusøvelser, som får dem til at skærpe koncentrationen.

- Vi samler gruppen og fokuserer noget positiv energi, forklarer Kasper, hvorefter ABC viser en øvelse, hvor de står i en rundkreds med fingerspidserne mod hinanden.

Alle deltagere melder sig i øvrigt i topform og klar det finalen.

Se videointerviews med de tre finalister her på siden!

Send eller anbefal link

Få et kig bag kulisserne

 

DR bekræfter: X Factor vender tilbage

16. apr. 2012 10:50

Danmarks mest populære underholdningsprogram får en sæson mere. Der er åbent for tilmelding allerede nu.

 

Så suverænt vandt Ida

26. mar. 2012 19:13

Ida førte hver eneste uge i X Factor, mens Sveinur næppe var kommet i finalen, hvis Jean og Nicoline ikke havde trukket sig. Det viser stemmetallene, som dr.dk/xfactor nu kan afsløre.

 

Ida får sit eget hjemmestudie

26. mar. 2012 15:58

- Jeg glæder mig så meget til at komme i gang, siger X Factor-vinderen, efter hun i fredags vandt en pladekontrakt.

 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Soluna inden showtime: Mavefornemmelsen er god

I aften stemmer juryerne, om Danmark skal videre i Grand Prix-finalen. Soluna tager det afslappet - og er tilbage i sit gamle tøj.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Artikler > 2009

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.