preload loader
ABC på træningslejr

Kasper og Stephanie fra ABC på X Factor-træningslejr.

Foto: Thorleif Ravnbak © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Sådan bor Remees gruppe

11. mar. 2009 17.02

Det er onsdag formiddag i træningslejren, hvor Remee har indlogeret Alien Beat Club. Dagen er startet med et par timers dansetræning, og nu får Patricia en gang massage, mens Kasper, Stephanie og Marcel jammer ved flyglet.

- Det er lækre forhold, vi har her, siger Kasper.

- Det er dejligt, så man kan slappe af, for vi har ellers et hårdt program, og vi skal være på hele tiden fra morgen til aften.

Det er uge to på træningslejr for de unge sangtalenter, og det er en stor fordel at være sammen hele tiden, siger Patricia, da hun slutter sig til os andre.

- Det var faktisk hårdere, da vi ikke boede samme og skulle fare frem og tilbage til DR Byen hele tiden. Vi kan virkelig hæve niveauet og gøre vores optræden mere avanceret, nu hvor vi bor og træner sammen hver dag.

"Jeg er jo vant til at være en almindelig dreng"
Det er et helt andet liv, ABC-medlemmerne har, efter de er kommet med i X Factor. 

- Jeg er jo vant til at være en almindelig dreng. Så det er mærkeligt pludselig at skulle lægge skolen til side for en tid. Men det er godt. Jeg lærer meget som menneske af det her, selvom jeg går glip af nogen ting i skolen, siger Marcel.

Ligesom Stephanie går han i 9. klasse, og faktisk har han et kamera fra skolen i Stenlille med sig på træningslejr, for han laver en video herfra som del af sin projektopgave i skolen.

Aldersforskellen intet problem
Der er stor aldersforskel på medlemmerne i gruppen, men det har ikke vist sig at være noget problem, siger 21-årige Patricia.

- Vi er fra 16 til 24 år. Aldersforskellen gjorde mig ret skeptisk i starten, men det er jeg ikke mere. Det er ikke noget problem, snarere er det fordel. Vi kan hjælpe hinanden på kryds og tværs. Jeg kan fx hjælpe Stephanie med lektierne, og hun kan hjælpe mig med sangtræningen, siger hun.

Med sine 24 år er Kasper gruppens ældste medlem.

- Jeg tager nok nogle flere initiativer. Det er meget naturligt. Jeg har jo også arbejdet som pædagog, griner han.

- Men vi tager alle sammen et fælles ansvar for musikken, er gruppen enige om.

Dobbeltfødselsdag på træningslejren
Selvom de har et stramt program, er der også tid til at slappe af og hygge sig med hinanden på træningslejren.

De fire sangere spiller kegler i kælderen i villaen og ser dvd'er på den enorme fladskærm. Da Patricia havde fødselsdag i går, havde hun venner på besøg, og i aften skal Marcel ud at spise med sine forældre, for han har nemlig også fødselsdag.

- Men du kommer hjem og hygger med os bagefter, spørger de andre ham.

Selvfølgelig gør Marcel det. For Alien Beat Club er ikke bare sammen om at være med i et tv-program. De er hinandens bedste venner.

Send eller anbefal link

En dag på træningslejr

Kl. 8: Står op og spiser morgenmad.
Kl. 9-12: Øver dans med koreografen Jesper Krüger.
Kl. 12.30-15.30: Prøver i DR Byen.
Kl. 16-17: Til pressemøde om X factor-turnéen på Hotel Phoenix.
Kl. 18: Aftensmad.
Kl. 19-21: Øver sang med sangcoach Yasmin.
Kl. 21: Optræder for Remee og evaluerer dagens arbejde.

 
Alien Beat Club fra X Factor på træningslejr

Marcel

Alien Beat Club fra X Factor på træningslejr

Kasper

Alien Beat Club fra X Factor på træningslejr

Patricia

Alien Beat Club fra X Factor på træningslejr

Stephanie

 

På træningslejr med ABC

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

DR bekræfter: X Factor vender tilbage

16. apr. 2012 10:50

Danmarks mest populære underholdningsprogram får en sæson mere. Der er åbent for tilmelding allerede nu.

 

Så suverænt vandt Ida

26. mar. 2012 19:13

Ida førte hver eneste uge i X Factor, mens Sveinur næppe var kommet i finalen, hvis Jean og Nicoline ikke havde trukket sig. Det viser stemmetallene, som dr.dk/xfactor nu kan afsløre.

 

Ida får sit eget hjemmestudie

26. mar. 2012 15:58

- Jeg glæder mig så meget til at komme i gang, siger X Factor-vinderen, efter hun i fredags vandt en pladekontrakt.

 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Hent din stemmeseddel til finalen

De 26 finalister er fundet - og lørdag finder vi en vinder. Print din stemmeseddel til finalen nu og få overblik.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Artikler > 2009

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.