preload loader
Alle deltagerne i X Factor 2009

Blachman med de unge sangere, Remee med grupperne og Lina med de voksne sangere.

Foto: Henrik Brus © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Her er de nye X Factor-stjerner

3800 håbefulde sangtalenter gik til audition. 81 fik en plads på dommernes bootcamp. I sidste uge blev de reduceret til 15. Og fredag aften blev de skåret ned til de 9 allerbedst sangere og grupper, som har fået en af de eftertragtede billetter til X factors live shows, som starter fredag 13. februar.

Thomas Blachman tre udvalgte talenter i kategorien af sangere under 25 er det 15-årige naturtalent fra Hundested, Lucas, den jævnaldrende Mohamed fra Nørresundby, som har sunget og danset lige så længe, han kan huske, og så Sidsel på 16 fra Silkeborg, som Remee mener måske er det største talent i X Factor nogensinde.

Lina Rafn mener selv, at hun har fået de bedste deltagere - nemlig de voksne sangere. Hendes valg er faldet på den professionelle korsanger Seest fra København, færøske Linda Andrews og den syngende skolelærer Claus Lillelund fra Aalborg.

På standhugst hos Blachman - igen
Remee har måttet bøje reglerne for at finde tre grupper til live shows'ene. I sidste uge dannede han en ny gruppe med tre af Blachmans afviste talenter, nemlig Kasper, Stephanie og Marcel, og i denne uge supplere han gruppen op med Patricia fra Blachmans lejr. Til sammen udgør den nu gruppen Alien Beat Club.

De to andre grupper, som Remee har kastet sin kærlighed på, er de sri lankanske fætre Daneshan, Danushan og Kautham - til sammen gruppen Asian Sensation. Og så gruppen Tårnhøj med Louise Tårnhøj i front, Anne-Gia på kor og Mads på guitar.

Spændingen stiger
De ni solister og grupper vil over de kommende syv fredage dyste i X Factors live shows, indtil vinderen står ene tilbage med sejren og den pladekontakt, som er programmets store præmie. 

I første live program fredag 13. februar er temaet velkendte hits. Se samme morgen her på dr.dk/xfactor, hvilke sange deltagerne skal synge.

Send eller anbefal link

Billedserie

X Factor-talenterne i billeder

Tre unge, tre voksne og tre grupper. Få et overblik over de ni talenter, som Lina, Blachman og Remee har sendt videre til X Factors live shows.

 
 

Alt om talenterne i X Factor 2009

Alien Beat Club

Sanggruppe

Patricia, Kasper, Marcel og Stephanie stillede hver især op til audition og gik videre som soloartister. Blachman fravalgte dem, men Remee så deres potentiale og fik en idé – han ville samle dem i en gruppe.

 

Asian Sensation

Sanggruppe

De bor i Århus, de er seje til fodbold, og så kan de synge. Tilsammen danner de tre unge drenge - Daneshan, Danushan og Kautham – bandet Asian Sensation, som er kommet under Remees vinger i X Factor.

 

Claus

Over 25 år

Til daglig er 30-årige Claus fra Aalborg lærer på en privatskole. Han er glad for sit job, men en sangkarriere står højt på ønskelisten.

 

Linda

Over 25 år

Hun er født og opvokset i Torshavn, har allerede udgivet en CD og medvirket som korsangerinde i utallige sammenhæng. I dag bor hun i Valby med sin datter Celeste.

 

Lucas

Under 25 år

Lucas nåede lige at fylde 15, blot få dage inden der var audition i Århus. Når han ikke går i skole, er det vennerne, festerne og kunsten, der trækker. Han er fan af John Mayer og beundrer sin mentor, Thomas Blachman.

 

Mohamed

Under 25 år

Mohamed på 15 kan han ikke huske én eneste dag, hvor han ikke har haft en sang på læberne, og han elsker musik, dans - og mor mad.

 

Seest

Over 25 år

- Jeg har én stor lidenskab, og det er musik, siger Seest, som til daglig er korsanger, musiker og producer og har sit eget studie på Nørrebro.

 

Sidsel

Under 25 år

Sidsel på 16 er ikke til sport, tv og modetøj, men har hang til sang, musik og politik. - Når jeg dyrker musik og sang, lægger jeg meget følelse i det.

 

Tårnhøj

Sanggruppe

- Vi er originale og vælger ikke altid den nemme og hurtige løsning, siger Anne-Gia, Mads og Louise - til sammen gruppen Tårnhøj.

 

DR bekræfter: X Factor vender tilbage

16. apr. 2012 10:50

Danmarks mest populære underholdningsprogram får en sæson mere. Der er åbent for tilmelding allerede nu.

 

Så suverænt vandt Ida

26. mar. 2012 19:13

Ida førte hver eneste uge i X Factor, mens Sveinur næppe var kommet i finalen, hvis Jean og Nicoline ikke havde trukket sig. Det viser stemmetallene, som dr.dk/xfactor nu kan afsløre.

 

Ida får sit eget hjemmestudie

26. mar. 2012 15:58

- Jeg glæder mig så meget til at komme i gang, siger X Factor-vinderen, efter hun i fredags vandt en pladekontrakt.

 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Hent din stemmeseddel til finalen

De 26 finalister er fundet - og lørdag finder vi en vinder. Print din stemmeseddel til finalen nu og få overblik.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Artikler > 2009

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.