preload loader
X Factor 2010

Jespers store inspiration er Coldplay, han kan næsten alle sange med The Beatles og så har han aldrig selv købt en cd, men downloadet på nettet og hørt sine forældres plader.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Andreas Hüttel

 

Jesper: - Jeg har aldrig købt en cd

Han er kun 15 år, men synger alligevel med en nerve og en inderlighed der er de færreste forundt. En kvalitet der indtil videre, har bragt ham hele vejen til semifinalen i årets udgave af X Factor.

I en pause i DR Byen fortalte han dr.dk/xfactor om de musikalske minder, inspirationer og ambitioner, der har gjort ham til den han er i dag.

Hvilken CD var den første du købte?
- Jeg har nok aldrig rigtig været ude og købe en cd. Mine forældre har rigtig mange cd'er, så dem har jeg lyttet igennem, og så har jeg lyttet til en masse musik på internettet.

Hvilken musik husker du fra din barndom?
- Jeg kommer faktisk ikke fra en musikalsk familie, men min mor er svensk og min far er dansk, så jeg har fået hørt både noget af alt det danske og det svenske. Min far spillede Kim Larsen og Gasolin og den slags, og min mor spillede ABBA og Per Gisle og sådan noget. Og så havde jeg også et Beatles-flip på et tidspunkt, hvor jeg hørte utroligt meget Beatles. Så jeg kan stort set alle deres numre. Derfor føler jeg egentlig, at jeg er godt rundt i musikbogen. 

Hvilken plade har inspireret dig mest?
- Den plade der nok har inspireret mig mest, det må være 'X & Y' med Coldplay. Men det har vist aldrig været hemmeligt. Lige fra starten af X Factor, har jeg sagt at jeg er blevet mest inspireret af Coldplay. Men der er noget over den plade som jeg virkelig, virkelig elsker. Jeg har fået mange ting med mig, fra Chris Martin og den måde, han synger på. For eksempel udtale af ord og endelser af ord. Det er nogle meget, meget små detaljer det drejer sig om når man synger, men alligevel fylder det meget.

Hvad hører du mest for tiden?
- Det musik jeg hører mest for tiden er nok White Stripes og Franz Ferdinand. 

Hvis du får en pladekontrakt efter X Factor, er det så den slags musik du vil lave?
- Marilyn Manson hørte Elvis, da han var lille, og se hvad han laver af musik nu! Så man kan blive inspireret af så meget forskellige musik, uden at det nødvendigvis behøver at gå i den retning med ens egen musik. Jeg tror jeg kommer til at lave noget soft rock. Altså mere rock-pop end pop-rock, men altså ikke metal.

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?
- Til min begravelse skal der måske spilles noget af min egen musik. Måske den plade, jeg kommer til at udgive. Arj, jeg ved det ikke. Nu kan jeg selvfølgelig ikke huske, hvad den hedder, men der var en sang, der blev spillet til min morfars begravelse, og den er virkelig fin. Så måske den.

Lytter du til noget nyt musik for tiden, som du synes folk skal opleve?
- Ja - The Hives. De er rigtig, rigtig fede. Og så kommer de fra samme sted som jeg kommer fra i Sverige. Det synes jeg folk skal tjekke ud.

Se Jesper i X Factors store semifinale på fredag kl. 20 på DR1.

Send eller anbefal link

 

Flere artikler i serien

Thomas: - Lad min begravelse være en fest

Vi kender ham gennem numre som 'Mad World', 'When You Were Young' og 'Man in The Mirror'. Men hvad lytter Thomas fra X Factor selv til, hvilke plader har inspireret ham, og hvad sidder der i hans cd-afspiller lige nu? Mød Thomas og hør om musikken i hans liv - fra barndommen og frem til han engang til begraves.

 

Amy Winehouse var Annas åbenbaring

Det var den skandaleombruste souldiva, der inspirerede Anna fra X Factor til at finde sin egen lyd som sanger. Selv lytter hun både til Trentemøller, Billie Holiday og Jeff Buckley og får tit hjælp fra far til at vælge sange - han har nemlig en ret god musiksmag.

 

DR bekræfter: X Factor vender tilbage

16. apr. 2012 10:50

Danmarks mest populære underholdningsprogram får en sæson mere. Der er åbent for tilmelding allerede nu.

 

Så suverænt vandt Ida

26. mar. 2012 19:13

Ida førte hver eneste uge i X Factor, mens Sveinur næppe var kommet i finalen, hvis Jean og Nicoline ikke havde trukket sig. Det viser stemmetallene, som dr.dk/xfactor nu kan afsløre.

 

Ida får sit eget hjemmestudie

26. mar. 2012 15:58

- Jeg glæder mig så meget til at komme i gang, siger X Factor-vinderen, efter hun i fredags vandt en pladekontrakt.

 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Hent din stemmeseddel til finalen

De 26 finalister er fundet - og lørdag finder vi en vinder. Print din stemmeseddel til finalen nu og få overblik.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Artikler > 2010

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.