Det så du ikke i tv: Sådan får grupperne Blachman til at grine
27. jan. 2012 20.55
Opdat.: 27. jan. 2012 20.56- Få Blachman til at grine, sådan lød udfordringen for grupperne på Bootcamp på Langelinie Pavillonen.
Stearinlysene er tændt, maden spist og vinen drukket. Stemningen er hyggelig, spændt og intens, mens grupperne udtrykker sig på hver deres måde, som man kan se i de eksklusive fraklip fra Blachmans bootcamp, som du kan se her på siden.
- Der er mange, der ser Blachman som en hård og kold type, men i virkeligheden tror jeg der er meget mere, som man ikke ser i første øjekast, starter Johnnie og Julie direkte og uden omsvøb.
- Hvad er jazz uden en maj, hvad er X Factor uden dig? Spørger Jean og Nicoline.
Tal før du tænker
Rasmus og Phuong har valgt at synge "Merci fordi du er til" ledsaget af en sangskjuler med et billede af Blachmans hoved på toppen. Blachmans reaktion kommer prompte.
-Ej, hvor er det grimt. Hold da kæft! Udbryder den hårde dommer, som alligevel er tydeligt begejstret.
Simone og Isabella har valgt at tage udgangspunkt i Blachman citater, og "tal før du tænker" er deres yndlings.
- Det er måske en af de bedste taler, jeg i mit liv har hørt, understreger Blachman ikke overraskende.
En voldsom tale
-I står og taler til mig som om I kender mig og fjernsynet kører. Det er voldsomt for mig, afbryder Blachman, mens Double Trouble læser nedenstående rim.
Vi har skrevet rim på vers
om dit boble-univers.
Du lever i din egen verden.
Bestemmer over andres færden.
Derfor bliver mange bange
for at synge glade sange.
Du råder over håb og drømme
da det er dig, der skal bedømme,
hvem der synger mest som Britney,
De Nattergalle, Pink og Whitney.
For dem der ikke matcher det,
ja, de kan skride af helvede til.
For vi tror du er til jazz og swing,
boblebad, god bog og Sting.
Så vi er meget spændte på,
om du os vil lade gå,
videre til liveshow
eller om det bli'r et no!
Vi er glade og nervøse,
og helt sindssygt seriøse.
Vi håber du kan se vi hitter,
og måske bliver dine favoritter,
selvom vi er musical, MGP og Barbie bal.
For vi er så meget mere,
sammen skal vi altså nok fungere.
Så lad os vise at vi vil.
Gøre alt hvad der skal til.
Selvom du os sikkert slagter,
så vil vi vinde X Factor.
Så mon der i din egen boble
er en plads til Double Trouble?
Se de eksklusive klip med gruppernes taler her på siden og følg med i X Factor på DR1 fredag 3. februar kl. 20.