preload loader

X Factor All Stars synge i finalen

 

Skrevet af: 

 

Gamle deltagere hylder X Factor

25. mar. 2012 10.00 X Factor

X Factor havde aldrig været muligt uden dem, det hele handler om: De fantastiske deltagere.

Gennem de fem år, Danmarks største tv-show har kørt, har der både været dem, der har charmeret sig ind i seernes hjerter. Dem, der har fremkaldt smil på læberne og vist, at normen ikke altid er efterstræbelsesværdig. Og så er der dem, der har imponeret ved at skabe magiske øjeblikke.

I fredagens finale blev de hyldet med et stort All Stars-jubilæumsnummer, der bød på gensyn med alle lige fra søstrene fra Asian Sensation, Sri Lanka, Franz med Z og Ulla "Med eksprestog til Kina" Bjerre til Laura, Mohamed Ali og vinderne Linda Andrews og Sarah.

Kristel har fået kontakter
Dr.dk/xfactors mødte et par af de gamle stjerner backstage i BOXEN lige efter deres optræden.

- Det var helt vildt ubeskriveligt. 15.000 mennesker og så dem, der sidder hjemme og ser det i tv - det er helt sygt. Så det var en kæmpe oplevelse, lød det fra én af dem, færøske Kristel Lisberg med den store stemme, som var med på Pernille Rosendahls bootcamp i år.

- Da jeg røg ud, var det en kæmpe skuffelse. Men nu er jeg rigtig glad for det, og jeg har fået en masse ting i luften, og jeg skal meget snart ud at lave musik, siger hun og forklarer, at hun har brugt X Factor til at få kontakter i musikbranchen.

X Factor-Nina er blevet til Niels
En anden gammel stjerne er "den profesionelle nørd" Niels Jansen, der stillede op til audition både i 2010 og '11 og er en af X Factors største og mest aktive tilhængere på Twitter.

- Sådan! Vi gjorde det!  Parken er jo større, men der er fandeme også gang i den her i Jylland, sagde Niels lige efter sin optræden. Da han stillede op i X Factor første gang, var det som kvinden Nina, men i år var det som Niels, han var med i finalen.

- Jeg har skiftet navn, fordi jeg har skiftet køn. Jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden er en mand. Jeg ved godt, det virker meget mærkeligt, men det virker fantastisk godt for mig. Jeg tager hormoner, så jeg er i puberteten lige nu. Det bliver man glad af, så jeg har det bare godt, forklarede Niels.

Han drømmer ikke om at bruge X Factor som springbræt for en stor sangkarriere, men vil i stedet bruge eksponeringen til at slå et slag for de transkønnedes sag.

- 40-50 procent af alle transkønnede, som er det, jeg er, har forsøgt at begå selvmord, så det er en meget alvorlig ting. Jeg er en forholdsvis modig fyr, så jeg stiller gerne op. Jeg har X Factor, og jeg ved, at der er mange unge, der ser det, måske er der nogen derude, der kan bruge det til noget.

Se jubilæumsnummeret her på siden, hvor du også kan se interview med Kristel og Niels.

Send eller anbefal link

 

Line fra sidste år: Vil til koncert med Jonas og Amanda

12. feb. 2013 16:00

Pladeaktuelle Line, der blev nr. 2 i X Factor 2012, er imponeret over niveauet i årets udgave af konkurrencen.

 

VIDEO: Blachman beroliger - Jeg stjæler ikke Chresten

12. feb. 2013 10:00

Blachman er vild med det vestjyske naturtalent, men har rigeligt at se til med sine egen finalister.

 

Ida et år efter sejren: Nu kommer den fedeste plade i hele verden

11. feb. 2013 21:29

Vi har ikke hørt meget til sidste års X Factor-vinder siden sejren, men det er fordi hun har arbejdet intensivt med sit debutalbum, der kommer til foråret.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Artikler > 2012

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.