Blachman raser: Hvad sker der for Pernille?
11. feb. 2012 00.45
Opdat.: 11. feb. 2012 01.51- Det kom fandme bag på mig, udbryder Blachman spontant efter første liveshow, hvor Pernille Rosendahl i sidste ende var skyld i, at Phuong & Rasmus røg ud.
Valget stod mellem Katrine eller Phuong & Rasmus, og det endte altså med at blive Blachmans darlings, der blev vraget.
- Hvad fanden sker der for Pernille? Hun har Morten, hun har Ida! Hvad skal hun være bange for, skælder en frustreret Blachman efter afgørelsen og tilføjer:
- Hun har da for fanden et kunstnerisk valg her. Hun skal lade være med at bruge argumentet hun "er musiker". Hold kæft mand, hun står overfor noget originalt potentiale, mand. De synger begge to skide godt!
Rasmus: For specielle til Danmark
Rasmus var noget mere fattet end sin musikalske mentor.
- Jeg tror bare, vi var lidt for specielle til Danmark, kommenter han med et tappert smil.
Alligevel er Rasmus ikke i tvivl om aftenens oplevelse.
- Det var super fedt, lyde konklusionen fra drengen med den lyse stemme.
Phuong var noget hårdere ramt end Rasmus, og ude af stand til at deltage i et interview.
Ifølge Rasmus er der ikke noget at græde over.
- Der var nok en grund til at Pernille smed os ud, det var nok fordi, hun var bange for at vi ville vinde, forklarer det positive talent.
Pernille: Seernes egen skyld
På Facebook svarer Pernille Rosendahl igen på kritikken, der her haglet ned over hende, siden hun traf den svære afgørelse.
- Jeg tager mine valg. I kan hade mig eller elske mig for dem. Det er ikke sjovt at skulle stemme nogen ud men husk nu på at det er jer, seerne, der beslutter hvem der ryger i farezonen. Ikke mig. Så brug dem fornuftigt hvis I virkelig holder af en deltager, skriver hun og tilføjer:
- Jeg ønsker alle de skønne sangere fra i aftenen held og lykke videre frem. Også Phoung og Rasmus.
Se klippene med Blachman og Rasmus her på siden og følg med når der er X Factor igen fredag 17. januar kl. 20.