preload loader

 

Skrevet af: 

 

Blachmans råd til Sveinur: Find dit numsehul

04. mar. 2012 17.00

"Du skal ned i numsen og mærke dig selv." Det var rådet fra Thomas Blachman til Sveinur fredag aften - og det var vist de færreste, der egentlig forstod, hvad han mente med det. Derfor har dr.dk/xfactor bedt om en forklaring.

- Al form for kropsbevidsthed og rytmik starter ét sted. Og det er i numsen, siger Blachman.

- Om man løber, eller om man går, så skal man altid vide, hvor på kroppen det numsehul befinder sig. Hvis du vil have en form for elegance, kropsbevidsthed og rytmik, så starter det her.

Hullet i panden
Ligesom Sveinur startede Thomas Blachman sin musikalske karriere som trommeslager, og for ham er dét at swinge det vigtigste i al rytmisk musik. Og den evne starter altså et bestemt sted i kroppen...

- Sidder det i panden? Det gjorde det på Sveinur i aften. Han er u-stram, mener Blachman, der dog godt tror, at den charmerende færing kan lære at swinge.

- Jeg tror, han er lidt sent ude. Men man kan lære alt. Han er en talentfuld ung mand, siger Blachman.

Sveinur hitter på Facebook og Twitter
Selv tog Sveinur Blachmans kritik med et smil.

- Jeg vidste ikke, du var til den slags, var hans kække kommentar til Blachmans numsesnak.

Sveinurs mange fans mener vist også, at rockdrengen fra Torshavn swinger mere end rigeligt.

Siden i torsdags har Sveinur således mere end fordoblet sin fanskare på Facebook fra 3200 til knap 7000, hvor han nu har overhalet Ida og nu kun overgås i antal fans af Morten Benjamin.

Og i fem minutter efter hans optræden i fredags, var Sveinur "world trending" på Twitter - altså blandt de ti mest omtalte emner overhovedet på verdensplan på det sociale netværk.

Se videoerne med Blachman og Sveinur her på siden.

Send eller anbefal link

 

VIDEO Anthony Jasmin i Aftenshowet: Vi var underdogs men løb med sejren

2. apr. 2014 16:13

Ingen havde regnet med dem, og så løb de med sejren. Anthony Jasmin fortæller om X Factor-rejsen i Aftenshowet.

 

Det så du ikke i tv: Se opvarmnings-showet fra Rådhuspladsen

2. apr. 2014 15:45

Se eller gense Pernille og ManBand give den gas foran 20.000 glade fans på Rådhuspladsen i København.

 

X Factor er stadig en seermagnet

1. apr. 2014 12:03

Den syvende sæson af X Factor sluttede med et brag i fredags, hvor 2 ud af 3, der havde tændt fjernsynet, så den storslåede finale.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Artikler > 2012

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.