Katrine: Blachman havde ondt et vist sted
20. feb. 2012 07.48
Opdat.: 20. feb. 2012 12.27Kan man tillade sig at svare Thomas Blachman igen? Katrine gjorde det i fredags - og det er faldet mange fans af programmet for brystet.
- "Blachman, bliver du nogensinde tilfreds? Du er en bitter, bitter mand." Det sagde du, og det var pænt flabet. Du kunne have taget Blachmans kritik som en voksen, lød det for eksempel fra en bruger i chatten her på dr.dk/xfactor i dag.
Men Katrine fortryder ikke, hvad hun sagde til den skaldede dommer.
- Blachman sagde ikke noget konstruktivt til mig i fredags - eller om nogen af de andre. Jeg ved ikke, hvad der var med ham i fredags - om han havde lidt ondt et vist sted, siger Katrine.
Blachman var barnlig
Når Katrine valgte at svare igen, var det for at forsvare sine meddeltagere - og for at vise Blachman, at hun faktisk er en voksne kvinde, sådan som han efterlyste det i første liveshow.
- Han bad jo om en moden kvinde - og det fik han. Han fik én, der godt kunne sige noget til ham, siger hun.
- Jeg var den sidste, der skulle optræde i fredags, og alle, der havde været nede ved dommerne, var kede af det, da de kom op. Jeg blev mere og mere vred, så da jeg kom på, så ville han ikke en gang kigge på min performance. Han sad faktisk på tværs og kiggede ud til den ene side. Jeg syntes, han var barnlig, og så skulle han have det spørgsmål, siger Katrine, der mener, Blachman har været godt muggen, siden hans gruppe Phuong & Rasmus blev stemt ud af første liveshow.
Lettet og glad for at være ude af X Factor
I dag siger Katrine dog, at hun ikke er spor sur på Blachman. Og hun har det fint med, hun ikke længere er en del af X Factor.
- Jeg er helt vildt lettet og rigtig glad for at være ude af X Factor, siger hun.
- Først og fremmeste skal jeg hjem til familien, og så skal jeg ud i øvelokalet igen og hygge mig med mine drenge i mit band. Og så håber jeg får nogle kontakter gennem X Factor, som kan gøre, at der lige pludselig måske en dag kommer lille single ud og måske en plade…
Se videoen med Katrine her på siden. Og læs alle spørgsmål og svar fra chatten nedenfor.
Mød Katrine igen på fredag, når hun kommenterer liveshow nr. 3 i bloggen her på dr.dk/xfactor under showet.