Klar til liveshows: Nu lever jeg min drøm
04. feb. 2012 09.00
Opdat.: 04. feb. 2012 08.30Dommerne har kæmpet en brav kamp og har endelig fundet frem til de finalister, som skal videre til liveshows.
Det startede med flere tusinde deltagere, og nu er der kun ni tilbage. Tre under 25, tre over 25 og tre grupper.
- Prøv at tænke på alt det vi kommer til at opleve, udbryder Ida begejstret.
Hun er sammen med Line og Morten Benjamin blandt de tre heldige unge under 25, som Pernille Rosendahl har valgt til de store liveshows.
- Det er så bekræftende det her, udbryder Morten Benjamin.
Mulila rørt
- Nu er jeg i min drøm, det havde jeg aldrig troet, fortæller Mulila rørt, som sammen med Sveinur og Katrine er de tre talenter, Cutfather har udvalgt fra kategorien over 25.
Bootcamp har skabt venskaber på kryds og tværs.
- Man er ked af at sige farvel til nogle mennesker, man er begyndt at have et rigtig godt forhold til og er begyndt at holde af. Man synes et eller andet sted også at de fortjener den samme chance som man selv lige har fået, fortæller Katrine, som er helt vildt glad for at gå videre.
Et lille mirakel
Blachman har vendt skuden og udvalgt tre fantastiske grupper fra den ellers kriseramte kategori.
- Vi skulle bare hygge med the og guitar og så bare ind og spille, fortæller Tandberg & Østenby, der nu også er gået videre, men som ikke havde regnet med det.
De to andre grupper, der er gået videre, er blevet særligt sammensat af Blachman.
- Blachman sagde det var et lille mirakel, han havde skabt. Det er fedt at få af vide, siger Nicoline Simone & Jean Michel, som sammen med Phuong & Rasmus er videre til de store liveshows.
Se videoerne med de glade finalister her på siden og følg med i de store X Factor liveshows, der starter på DR1 fredag 10. januar kl. 20.