Bookmaker: Her er vinderen af X Factor

Årets første odds på X Factor er klar. Se hvem Danske Spil tror mest på.

På fredag indtager årets X Factor-finalister scenen i DR Byen, hvor de for første gang skal synge live foran hele Danmark.

Liveshows betyder traditionen tro, at bookmakerne er klar med odds på, hvem der mon vinder hele sangkonkurrencen, og først ude er Danske Spil.

Blond storfavorit

Her er Amanda storfavorit og giver odds 2,80, hvis hun står som sejrskvinde i slutningen af marts.

- Vi mener, Amanda er den af de ni finalister, der har gjort det bedst, og at hun var et af de allersikreste kort på bootcampen, siger oddsansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike Ramussen.

De unge bare bedst

I hælene på Amanda følger Thomas Blachmans to øvrige unge piger Zaina til odds 4,50 og Karoline, der sammen med den voksne Chresten giver odds 5,50.

- Per tradition er det de unge, der klarer sig bedst og kommer længst i X Factor. Sidste år havde vi Ida og Line som vores to favoritter fra start, og de blev jo nummer et og to, siger Peter Emmike Rasmussen.

Grupperne er outsidere

Generelt har Danske Spil ikke så meget tro på Anne Linnets egne sammensatte grupper, som giver odds 11 (Wasteland), 14 (Lotus) og 25 (Anna & Lusanda) for en sejr.

- I X Factors historie har grupperne oftest haft det vanskeligst. Men det kan jo være, at de seneste ugers træning gør, at grupperne kommer til deres ret i liveshowet på fredag. Sidst vi så dem på tv, havde de trods alt kun lige lært hinanden at kende, siger oddssætteren.

På Facebook er det dog netop grupperne, der er kommet bedst fra start. Her har Wasteland allerede flere end 1.400 likes efterfulgt af Amanda, Lotus og Anna & Lusanda. Så alt er åbent!

Herunder kan du se Danske Spils vinderodds. Første liveshow bliver sendt på DR1 nu på fredag kl. 20.

Vinder af X Factor 2013

Amanda 2,80Zaina 4,50Karoline 5,50Chresten 5,50Stephanie 10,00Wasteland 11,00Lotus 14,00Jonas 20,00Anna & Lusanda 25,00

  • Print
  • Del artiklen: