VIDEO: Ida Corr - Jeg bliver den søde dommer

Jeg bliver den milde dommer, der godt kan sige fra på de rigtige steder, siger den 35-årige sangerinde, som er ny i X Factor-panelet.

Hver dommer har sin egen rolle i X Factor-panelet, og sangerinden Ida Corr har en klar forestilling om, hvordan hun skal være, når deltagerne i næste sæson af succesprogrammet skal udvælges og coaches.

- Jeg vil umiddelbart være hende, der repræsenterer den søde og milde, der stadig har lyst til at sige fra på de rigtige steder, siger den 35-årige sangerinde til dr.dk/xfactor.

På hver sin side i dommerpanelet får hun veteranen Thomas Blachman, der er med for femte gang, og den danske musiklegende Anne Linnet, som også er X Factor-debutant.

- Jeg har kæmpe respekt for mine to meddommere. Jeg kunne ikke have sammensat et bedre panel, hvis jeg skulle have gjort det selv. Jeg tror, der kommer mange diskussioner, men også en del enighed, forventer hun.

Se videointerviewet med Ida Corr her på siden.

Der er casting til X Factor torsdag 23. august hos DR Østjylland i Aarhus og tirsdag 28. august i Vega i København - du kan tilmelde dig lige her. X Factor starter på DR1 til januar.

HVEM ER IDA CORR?Ida Corr (35 år) er dansk/gambiansk sangerinde og sangskriver. Hun sang i en årrække kor for blandet andet Gnags og Sanne Salomonsen, før hun i 2005 udgav sit første soloalbum 'Street Diva'. I 2007 fik hun et internationalt klubhit med singlen 'Let Me Think About It', der blev remixet af house dj'en Fedde le Grand og gik ind som nr. 1 på dance-hitlisterne i Storbritannien og USA. Ida Corr har i alt udgivet fire soloalbum. Ida Corr sidder i dommeRrollen for første gang.

  • Print
  • Del artiklen: