Der var ét navn, der fik X Factor-fans til at gå amok på de sociale medier, da årets første liveshow løb over skærmen i fredag: Wasteland.
De fire unge sangtalenter Anders, Anton, Frederik og Marius, som Anne Linnet har sat sammen til en gruppe, har allerede skabt sig en solid fanbase på Facebook, hvor de lige nu har over 4400 fans, mens nummer to er Amanda med 1500 fans.
Og på Twitter var begejstringen for boybandet overvældende i fredags.
- De var såå lækre! #wasters jeg er en #wasters, skriver en fan på Twitter.
Da Harry mødte Marius
Sammenligningen med et af tidens største popband, der også startede deres kometkarriere i X Factor ligger lige for.
- De er det danske One Direction, skriver en anden fan, mens en tredje har postet et billede af Marius fra Wasteland og Harry fra One Direction, der hvor ligheden mellem de to altså er ret påfaldende.
Blandt Wastelands mange fans er der ingen tvivl om, hvem der vinder X Factor i år. Så nu handler diskussionen om, hvad deres tilhængere skal kalde sig: Wastelanders, Wasters eller måske Wastettes?
Læs nogle af ugens sjoveste tweets om X Factor nedenfor. Vær selv med til live-tweet hver fredag - skriv #xfactordk i dine tweets.