BLOG: En vinder med potentiale
26. mar. 2012 09.05For første gang vil jeg købe et album med en X Factor-vinder, skriver blogger-Patricia i sin anmeldelse af finalen.
Der var tryk på i Herning. Så mange af dem, jeg kender fra X Factor, havde taget turen til Boxen for at give jer alle et fantastisk afslutningsshow. Jeg selv - ligesom størstedelen af jer - så finalen hjemme i min stue sammen med min familie.
Min dreng sagde, inden det hele startede, at INGEN måtte sige noget som helst dårligt om Ida, fordi han synes, hun var den dygtigste! Og det var hun jo. Det var der i hvert fald enighed om, og det synes jeg da også.
Underlig falset og Medina sound-a-like
Ida lød fantastisk sammen med Lukas Graham. Det var et virkeligt godt match.
Sveinur i falset var seriøst underligt, og Line med Alphabeat havde nogle problemer, selvom man skulle tro det også var et match made in Heaven. Men Sveinur blev efterladt, og de to smukke piger fortsatte alene.
Deres vindersange skulle synges, og for mig var Idas klasser over Lines. Det var den, fordi den var så meget mere end alt det andet, vi har hørt. Til gengæld var det tydeligt, at Providers havde været inden over Lines nummer, og det gjorde det til et Medina sound-a-like.
Det kan da godt være, at det er Lines stil og sådan hun fortsætter, men i mine ører har vi allerede én Medina, og mon ikke det er nok for nu? Idas vindersang var til gengæld så meget mere nuanceret, hendes eget og fyldt med kærlighed til musikken.
Potentiale til mere
Det glæder mig sådan, når der er én, der vinder X Factor, der har potentiale til mere end det. Jeg vil lige indskyde, at jeg også sagtens kunne have set Line vinde og nå meget længere. Hun skal bare i mine ører finde sin hele egen stil. Og det er en kamp i sig selv. No doubt.
Ida har det hele, og jeg tror, det er første gang i X Factor, at jeg vil købe en cd fra den kunstner, der har vundet. Og ligesom Thomas Ring vil jeg regne med, at hun selv skriver den.
Det må dejligt for Ida at vide, at hun er garanteret en pladeudgivelse, og jeg ønsker hende alt held og lykke i fremtiden.
Vi ses - måske - i 2013
Til sidst vil jeg liiiige sige, at for første gang i år var den sang, som 2012-holdet sang virkelig fed. Det fungerede. Jeg sad og blev helt misundelig, fordi det var SÅ meget federe end vores Dirty Dancing-nummer sidste år.
Vi ses næste år. Eller det vil sige... Vi ses næste år ude i stuerne, imens vi ser det "sammen". Hvis altså der bliver et X Factor til næste år.