X Factor har fået en lillebror med en vært med stor glæde, mega meget humor, og som ikke er bange for at blive flov!
Emil Thorup, som står i spidsen for Xtra Factor, som havde premiere i fredags, er en mand med stil, og han siger tingene, som de er. Han kan til tider godt blive lidt plat og barnlig til min smag, men sådan er han.
Læs også Hør det hele: Sang om menstruation giver dommerne grineflip
Sammen med Signe Molde, som også er ny som vært på X Factor, har vi et superfedt værtteam, for de er begge to nogle store energibomber.
Alt det vi normalt ikke ser
Xtra Factor er en god måde at møde deltagerne på og dommerne. Det fedeste ved det nye program er, at vi ser nogle flere af de deltagere, som faktisk kan synge, end man ser i selve X Factor.
Det er rigtigt fedt at se klip, som man ikke normalt ser. Det har vi manglet de sidste år, og at grave lidt ind under deltagerne. Jeg har dog ikke behov for at se de mennesker, der ikke har en tone i livet - det gør lidt ondt i mit musikøre!
Læs også Laura, Rasmus og Marcel tilbage i X Factor
Samtidig synes jeg, at det er lidt mærkeligt, at man i et familieprogram bruger så meget mange bandeord - f-k, for f----n og for helvede - det kommer lidt bag på mig!
Bliv ved med at overraske
I første Xtra Factor-program var rapperen Clemens og vinderen fra sidste sæson, Ida, gæster. Det er godt at få nogle kendte ansigter på skærmen for at vise, at det altså ikke er en farligt at melde sig til X Factor - og at programmet faktisk godt kan skabe stjerner.
Læs også VIDEO: Ny X Factor-vært - Blachman vil ikke snakke med mig
Alt i alt synes jeg, Xtra Factor var et helt okay program. Jeg håber, Emil vil fortsætte med at komme med nye overraskelser hver gang, som man ikke havde lige forventet at se, så vi bliver ved med at synes, det er sjovt.
For mig som gammel deltager bragte det nogle gode minder frem at se Xtra Factor. Næste gang håber jeg på lidt færre bandeord, lidt mindre snak - og mere sang!
Skriv kommentar