preload loader
Soulshock i X Factor III

Foto: Brummer © DR

 

Soulshock


Den nye X Factor-dommer Carsten 'Soulshock' Schack er stadig et ukendt ansigt for mange danskere. Men internationalt er han et af de helt store navne på musikscenen og kendt som én af verdens bedste producere.


Carsten 'Soulshock' Schack (40 år) kommer oprindeligt fra Aalborg, men har siden 1993 været bosat i Los Angeles. Soulshock startede sin karriere som hip hop club DJ, og hans store gennembrud kom, da han i 1989 vandt tredjepladsen i den prestigefyldte DMC World Mixing Championship i London.

Året efter stiftede Soulshock og hans daværende musikalske partner Cutfather SoulPower Productions og Records som label under EMI/Medley, hvor de bl.a. udgav Cut'n'Move og Yasmin. Men udlandet trak, og den nye X Factor-dommer vendte blikket mod det store udland.

I 1993 rykkede Soulshock og hans nye musikalske partner Karlin rødderne op og flyttede til Los Angeles. Makkerparret fik hurtigt succes, og dørene åbnedes for samarbejde med de helt store amerikanske stjerner: 2Pac, Tony Braxton, Usher, Destiny's Child og Whitney Houston er blot nogle af de navne, som producerteamet har arbejdet med.

Målet: At skabe en ægte musikstjerne
Når X factor har premiere, er det de mange håbefulde deltagere, og de endnu flere trofaste tv-seere, der lærer Soulshock bedre at kende. Og selvom både store talenter og knap så store sangere møder op foran dommertrioen bedømmer Carsten dem alle med vanlig professionalisme:

- Målet med X Factor i såvel Danmark som USA og Storbritannien er jo helt grundlæggende at skabe en reel musikstjerne. Det er en præmis jeg tager helt bogstaveligt og meget alvorligt - og jeg føler i den grad, at jeg har noget at byde ind med.

Soulshock glæder sig til at tage hul på den tredje sæson af X Factor, som er hans første. Og han ser frem til de udfordringer, der venter som dommer og ikke mindst mentor for én af de tre kategorier. Selv har han ingen favorit-kategori og er mindst lige så spændt som resten af Danmark.

Soulshocks diskografi indbefatter bl.a. disse internationale hits:

  • CeCe Peniston 'I'm In The Mood', 1992
  • Monica 'Before You Walk Out of My Life', 1996
  • Whitney Houston 'Heartbreak Hotel', 1999
  • Jamelia 'Thank You', 1999
  • JoJo 'Leave (Get Out)', 2004
  • Fantasia 'Truth Is', 2004

Arena Magazine kalder i 2001 Soulshock & Karlin for "sandsynligvis de bedste R&B-producenter i verden". Duoen har for nylig produceret:

  • JSL 'One Shot', 2009 
  • Sheryl Crow 'Happy Hour', 2009
  • R. Kelly 'I Love The DJ', 2009

Af internationale priser har Soulshock bl.a. været nomineret til og/eller vundet:

  • To Grammy-nomineringer, 'Best R&B Song' og 'Best R&B Performance by a Duo or Vocalist', for Whitney Houston 'Heartbreak Hotel', 1999.
  • Grammy-nominering for bedste R&B-album for Fantasia 'Truth Is', 2004.
  • Song of the year for JoJo 'Leave (Get Out), 2004
  • EMI Award for JoJo 'Leave (Get Out), 2004

Send eller anbefal link

De andre dommere

 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Norges Grand Prix-håb nægtes indrejse i Iran

For den 24-årige Tooji er rejsen til Grand Prix’et i Aserbajdsjan vemodigt, for nabolandet Iran er et lukket land for den iranskfødte nordmand.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Dommerne > 2010

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.