preload loader
Pernille Rosendahl i X Factor 2012

Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR

 

Skrevet af: Søren Bygbjerg

 

Pernille Rosendahl

Femte sæson af X Factor er nået til den afgørende række liveshows, og Pernille Rosendahl glæder sig til at guide de unge deltagere. Hun vil øse ud af de erfaringer, som hun har gjort sig gennem de to foregående sæsoner.

Pernille Rosendahl oplevede den ultimative X Factor-succes, da hun i 2009 vandt konkurrencen sammen med sin deltager Thomas Ring. Hun er nu kampklar til sin tredje sæson og er fuldt rustet til at dyste mod de to andre dommere:

"Jeg går ikke af vejen for en sund og livlig diskussion og glæder mig virkelig til at komme i gang med liveshows igen. Det er tydeligt, at vi ikke altid er enige, men det er vigtigt at understrege, at man gerne må diskutere og være uenige. Der skal dog være respekt overfor dem, man diskuterer med, og det føler jeg også, at vi tre har overfor hinanden."

Hele vejen gennem de nu afsluttede audition- og bootcamp-programmer har det stået klart, at der var utroligt mange talentfulde unge under 25 år, og at den unge kategori stod stærkt. I år skal Pernille prøve at føre en af disse unge til sejr, og det ser hun som en stor gave:

"Jeg er selvfølgelig megaglad for at fået de unge. Der er nogle sindssygt stærke unge sangere i år - nogle af de stærkeste sangere, som vi nogensinde har set i X Factor i Danmark. Det er klart, at det er en gave for mig at arbejde med nogle, som allerede nu er så langt i deres proces. De har et kæmpe potentiale!"

"Jeg er selvfølgelig megaglad for at fået de unge. Der er nogle sindssygt stærke unge sangere i år - nogle af de stærkeste sangere, som vi nogensinde har set i X Factor i Danmark."

Pernille Rosendahl

 


Hun afslører her, hvordan hun har valgt sine endelige tre deltagere:

"Jeg vælger mine deltagere ud fra, om de har de rigtige værdier. Om de lever og ånder for musik. Det at blive berømt er ikke hovedmotoren i det her program. Det skal være kærligheden til musik, som driver værket, og det gør det hos mine tre unge deltagere."
Det helt særlige ved den unge kategori forklarer Pernille således:

"Noget af det, jeg virkelig nyder i den unge kategori, er, at de kaster sig ud i nye udfordringer. Deres sind er meget åbne, og derfor er de meget legende, når vi arbejder. Når jeg præsenterer en ny sang for dem, så er de bare på og siger - helt klart, lad os prøve det! Jeg er overrasket over, at de så let kan komme nye steder hen, selv om de aldrig har været der før."

Swan Lee og The Storm
Pernille Rosendahl fik sit store gennembrud med bandet Swan Lee. De udgav de to album Enter (2001) og Swan Lee (2004), og især Tomorrow Never Dies, I Don't Mind og Love Will Keep You Warm blev store hits.

Swan Lee gik imidlertid i opløsning i 2005, hvorefter hun dannede bandet The Storm med sin kæreste, Johan Wohlert, der forlod sin rolle som bassist i Mew på omtrent samme tidspunkt. De udgav deres debutalbum Where The Storm Meets The Ground i 2008 og fulgte op med Black Luck allerede året efter. I marts 2011 udkom singlen Lost in the fire, en single der med guldstatus salgsmæssigt er The Storms foreløbigt største hit og som blev den 3. mest spillede single i 2011. Nummeret er at finde på gruppens tredje album, Rebel Against Yourself, der udkom senere samme år.

Send eller anbefal link

Pernille kort

- Født 1972.
- Sanger og sangskriver.
- Korsanger for bl.a. Savage Rose fra 1991-94.
- Frontfigur i Swan Lee fra 1999-2005, som bl.a. hittede med numrene 'Tomorrow Never Dies', 'I Don't Mind' og 'Love Will Keep You Warm' .
-Startede i 2007 bandet The Storm med sin mand Johan Wohlert. De har udsendt tre albums, 'Where The Storm Meets The Ground', 'Black Luck' og 'Rebel Against Yourself'.
- Har bl.a. vundet priser for årets danske sangerinde ved Zulu Awards i 2002 og 2004 og ved Danish Music Awards i 2005. Årets danske hit i 2004 ved Nordic Music Awards. P3 Kunstneren ved P3 Guld 2004.
- Dommer i X Factor 2010, 2011 og 2012. Første år vandt hendes deltager, Thomas Ring.

 
 

X Factor

 
 

Dommerne

 
 

Quiz

 
 

Mest læste

 
 

Alle dommere

 
 

Alle finalister

 
 

Bloggere

Seneste program

 

Kommende program

  • Se med næste gang (Overskrift vises ikke20. dec. 2012 21:05 
  • Se også Xtra Factor21. dec. 2012 13:49 
  • Genudsendelse28. dec. 2012 14:29 
  • Genudsendelse4. jan. 2013 10:21 
 
 

Seneste X Factor video

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Dommerne > 2012

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.