preload loader

--:--:--

Video: Se Asian Sensation præsentere sig selv

Asian Sensation

De bor i Århus, de er seje til fodbold, og så kan de synge. Tilsammen danner de tre unge drenge - Daneshan, Danushan og Kautham – bandet Asian Sensation, som er kommet under Remees vinger i X Factor.

De tre karismatiske drenge har kendt hinanden hele livet. Daneshan og Danushan er brødre, mens Kautham er fætter til de to. Sangen ligger dybt i dem alle, og at spille sammen er noget af det bedste de ved.

De tre teenagere har dannet gruppe i to år, og for et års tid siden begyndte de at skrive deres egne sange. De optræder også live, og det var under en af disse optrædender, at det blev foreslået, at de skulle stille op til X Factor. Det gjorde de så, og det er der ingen af dem, der fortryder i dag.

Ud over musikken har de tre drenge en fælles passion for fodboldsporten. De har alle brugt minimum seks år på de grønne baner. Daneshan spiller på sit tiende år i AGF, Kautham er på sit syvende år i SIF, mens Danushan har lagt fodboldstøvlerne på hylden.

Både Daneshan (15 år), Danushan (17 år) og Kautham (15 år) går i folkeskolen. De to brødre går begge to på Rundholsskolen i Århus, mens fætter Kautham går på Katrinebjergskolen. Danushan skal starte på HHX til sommer, og gruppens to yngre medlemmer har et ønske om det samme, når de er færdige med folkeskolen.

At få en lang uddannelse er en stor drøm for alle tre drenge. Daneshan drømmer om at blive ingeniør, mens hans bror har planer om at starte sit eget firma, når han bliver færdig med skolen. Kautham vil også gå ingeniør-vejen, han vil være eksportingeniør.

Brødrene Danushan og Danashan og fætteren Kautham bor alle i Århus med deres forældre og søskende, og alle støttes de til fulde op af deres forældre, som hjælper alt hvad de kan i forbindelse med drengenes deltagelse i X Factor. Og der er vist ingen tvivl om, at de er meget stolte over, at deres drenge er nået så langt med deres sangtalenter.

- Vi kan tydeligt mærke, at vores forældre er stolte over, at vi er kommet så langt. Og det er rigtig fedt, at de hjælper os så meget. F.eks. har de lavet alle mulige arrangementer, for at vi kunne komme til København, fortæller en glad Kautham.


ASIAN SENSATIONS BLÅ BOG

Beskriv jeres personlighed og særpræg i én sætning
Kautham: - Jeg elsker at synge, det gør jeg virkelig.
Daneshan: - Jeg er altid glad og smiler altid.
Danushan: - Jeg skriver sangtekster og synger med Asian Sensation.

Hvad er den største udfordring, I har overvundet i jeres liv?
Kautham: - Det var at bevise, at jeg kunne komme videre i X Factor og overbevise Blachman, Lina og Remee om, at vi kan synge!
Daneshan: - Det var nok for tre år siden, hvor jeg vandt DM i fodbold.
Danushan: - At stå over for de tre dommere!

Nævn jeres tre bedste egenskaber
Kautham: - Jeg elsker at synge, spille fodbold og underholde folk.
Daneshan: - Synge, fodbold og familie - og at gøre folk glade.
Danushan: - At underholde, udstråling, sammenhold.

Hvad gør jer rigtig glade?
Kautham: - At spille fodbold og synge med mine fætre!
Daneshan: - Fodbold og når jeg er sammen med Asian Sensation.
Danushan: - At få ros af dommerne, synge så godt vi kan, og underholde.

Hvem eller hvad inspirerer jer?
Kautham: - Remee og Blachman.
Daneshan: - Musik - fordi det gør mig rigtig glad.
Danushan: - Dem, der inspirerede mig, var Remee og Blachman.

Hvilken person beundrer I mest og hvorfor?
Kautham: - Ærligt talt er det Remee.
Daneshan: - Der er ikke nogen.
Danushan: - Remee - men jeg forstod ikke, hvorfor han sagde nej til vores audition.

Hvorfor mener I, at I har X-faktoren?
Kautham: - Fordi vi er Asian Sensation, og vi gør utroligt meget for at opnå det her. Vi vil gøre alt for at Remee siger ja til os!
Daneshan: - Det synes jeg, fordi jeg har øvet mig og er god til at smile.
Danushan: - Fordi vi har sammenhold og god udstråling.

Nævn tre favoritsange, som I kunne forestille jer selv at synge
R. Kelly: 'I Believe I Can Fly'
Little Wayne: 'Lollipop'
Backstreet Boys: 'I Want It That Way'

Send eller anbefal link

Kategori:

Sanggruppe

 

Asian Sensation består af Daneshan på 15 år, Danushan på 17 år og Kautham på 15 år, som alle bor i Århus.

Alle talenterne i X Factor 2009

 
 
 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Følg med i aften: Kom helt tæt på Soluna på dr.dk

Fyr op for PC'en og følg den danske deltager minut for minut i den spændende semifinalen i aften.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Talenterne > 2009

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.