preload loader

--:--:--

Video: Se Seest præsentere sig selv

Seest

- Jeg har én stor lidenskab, og det er musik, siger Seest, som til daglig er korsanger, musiker og producer og har sit eget studie på Nørrebro.

Seest var kun ti år gammel, da han fik sit første klaver og kun en pode på seks, da han startede til rytmik. Gennem hele hans opvækst i Ballerup ved København var det musikken der trak, og sådan er det stadig. De sidste mange år har Seest været en eftertragtet korsanger, og han har tidligere arbejdet sammen med så store navne som Jokeren, Anna David og Burhan G.

Ud over musikken, er der endnu én, der kan få smilet frem på hans læber, og det er Seests kone skuespilleren, sangerinden og modellen Victoria Seest.

Victoria og Seest mødte hinanden for ti år siden, da Seest gennem den frie ungdomsuddannelse deltog i et traditionelt tromme- og dansekursus i Cape Coast i Ghana.  De to forsøgte at holde forbindelsen ved lige, da Seest var vendt hjem til Danmark, men afstanden mellem dem var for stor, og de mistede kontakten til hinanden.  Efter flere år, hvor Seest fortsat havde Victoria i tankerne, søgte han efter hende på nettet og opsporede, at hun nu boede i USA. Seest kontaktede hende, og de genoptog forbindelsen. Da Seest efterfølgende tog turen til New York for at gense Victoria, var han overbevist om, at de ikke ville give slip på hinanden igen. I 2007 blev parret gift, og i dag har de skabt en fælles tilværelse på Nørrebro.

Seest har etableret et indspilningsstudie, hvor han hovedsagelig bruger tiden på at arbejde på Victorias kommende album, men også Seest drømmer om at udgive sin egen CD.

SEESTS BLÅ BOG

Beskriv din personlighed og særpræg i én sætning
Jeg er åben, humoristisk og kunstnerisk.

Hvad er den største udfordring, du har overvundet i dit liv?
At turde være mig selv, og følge mit hjerte.

Nævn dine tre bedste egenskaber
Tålmodig, arbejdsom, diplomatisk.  Hvad gør dig rigtig glad? Min kone, synge og spille, mine venner, lave mad og Stevie Wonder. 

Hvem eller hvad inspirerer dig?
Min kone, Lewis Taylor og Stevie Wonder.

Hvilken person beundrer du mest og hvorfor?
- Min kone, som kom til Danmark for at leve med mig her - og mange andre folk med x-faktor og talent.

Hvorfor mener du at du har X-faktoren?
Som sanger og performer har jeg en stor erfaring og er ikke bange for at vise, hvad jeg er god til...

Nævn tre favoritsange, som du kunne forestille dig selv at synge
Gnarls Barkley: 'Crazy'
Stevie Wonder: 'Don't You Worry 'Bout A Thing'
Michael McDonald: 'Keep Forgettin'

Send eller anbefal link

Kategori:

Over 25 år

 

Claus Seest Christensen er 34 år og bor i København

Alle talenterne i X Factor 2009

 
 
 

X FACTOR

X Factor vender tilbage i 2013.
Meld dig som deltager nu.
Precasting i Aarhus og København til efteråret.

 

Nyt fra dr.dk/xfactor

Få sidste nyt om X Factor - direkte i din indbakke!

Nyhedsbrev

 
 

X Factor på Twitter

Gå X Factor-amok på Twitter

Vil du diskutere X Factor med andre fans - og dommerne og deltagerne selv? Så er det på Twitter, det sker.

 

Nyt fra Grand Prix

Grand Prix-vinder helt tæt på: Presset var enormt

- Hvis vi ikke går videre, så skyder jeg mig selv! Sådan tænkte Chanée da finalisterne blev råbt op til semifinalen i det internationale Melodi Grand Prix tilbage i 2010.

 

Få dr.dk/musik som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > X Factor > Talenterne > 2009

X Factor is a trademark of FremantleMedia Ltd & Simco Ltd. Licensed by FremantleMedia Enterprises. www.fremantlemedia.com

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.