• Biedermeier
I Danmark kalder man tiden omkring 1820-70 for Biedermeierperioden. Den er opkaldt efter en tysk romanfigur, en troskyldig spidsborger, skolelæreren Gottlieb Biedermeier. Med Biedermeierstilen mener man den borgerlige kultur, som fokuserer på det harmoniske og moralske. Der er dømt hygge, idyl og tryghed over hele linien, og det er det gode og velkendte, der er i højsædet. Tilsvarende skyr man det farlige, uskønne, erotiske og dæmoniske. (Dansk litteraturhistorie b. 5, Gyldendal 1984).
• Borger
Før 1800-tallet betyder borgere en gruppe indbyggere i købstæderne, som hverken er adelige, gejstlige eller ubemidlede. Netop den gruppe indbyggere mener imidlertid, at deres værdier og normer gælder for alle. Så med tiden bruger man glosen om alle i samfundet og taler om en ”samfundsborger”. På Frihedsstøtten kan man fx læse: ” at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig borger, Lykkelig.” Det er dog først med grundloven af 1849, at alle bliver borgere med lige rettigheder. Altså alle mænd over 30 med egen bolig, der ikke har været i forbindelse med fattigvæsnet ...
• Bragesnak
Oprindeligt hed et afsnit i Snorres Edda ”Bragarædur”, Brages samtaler. (ODS). Grundtvig bruger ordet som titel på en bog fra 1844 Siden er det dels blevet brugt om en storladen eller grundtvigiansk, højstemt måde at udtrykke sig på, dels om uklar eller svævende tale.
• Daguerreotypi
L.J.M. Daguerre opfinder ca. 1837 en fotografisk metode i samarbejde med J.N. Nièpce. Det var Nièpce, der tog verdens første fotografi ca. 10 år forinden. Den nye metode går ud på at behandle en forsølvet kobberplade med lysfølsomt stof (jodsølv), eksponere pladen for lys i et kamera og fremkalde den med kviksølvdampe. Til sidst fikseres billedet med saltvand. Da der ikke er noget negativ, kan man kun fremkalde ét billede af pladerne. Daguerreotypiet bliver hurtigt meget populært, og også i København åbner et atelier, hvor man kan blive portrætteret. Hermed er portrættet ikke længere forbeholdt folk, der har råd til at bestille de langt mere kostbare malede portrætter.
• Emancipation
Ordet stammer fra latin og betyder frigørelse, opnåelse af uafhængighed. Latinen er ikke fremmed for nogen, der har læst på universitetet i 1800-tallet, og det er ret almindeligt at gribe til latinske gloser. Ordet bliver flittigt brugt i forbindelse med, at Mathilde Fibigers debutroman ”Clara Raphael” udkommer i 1851.I bogen tales om ”Damernes Emancipation”. Senere tager Georg Brandes ordet - og projektet - til sig og ønsker alle menneskers emancipation fra indgroede forestillinger om religion, kønsroller, sociale normer, kunstens opgave m.m.
• Fjællebod
Knud Lyne Rahbek kalder J.L. Heibergs vaudeviller for ”fjællebodsløjer”, og det er bestemt ikke ment som en ros. En fjællebod er en scene, flikket sammen af brædder til optrædener på markeder. En slags bræddeteater til markedsgøgl (ODS).
• Flanør
En flanør er en ”brostensslider”, et menneske, der driver om på gaderne. (ODS) Det bliver brugt nedsættende, indtil nogle unge tager det til sig i 1830'erne. De slentrer op og ned ad ”Routen”, som Østergade kaldes, og spadserer på voldene i protest mod pligtopfyldelse og opskruet tempo. Flanørerne er ofte kunstnere, der bruger indtrykkene fra gåturene i deres arbejde. Fænomenet griber især om sig mod slutningen af 1800-tallet, og Herman Bang er en berømt flanør.
|
|
• Geni
oprindelig latin for ånd. Et menneske med geni er et åndfuldt menneske. I løbet af 1700-tallet kommer ordet til at betyde et menneske med den højeste skabende begavelse. (ODS). I romantikken bliver kunstneren tæt knyttet til forestillingen om geni: Den som naturen har udvalgt og begavet med skaberevne.
• Høkerloge
en overfyldt loge for folk, der har købt billet hos en billethøker, -sjover eller -pranger. Billetsælgerne opkøbte en masse billetter ligesom vore dages billethajer og solgte dem til overpris. Købte man sin billet til underpris, kunne man til gengæld være sikker på at skulle dele sin plads med flere andre. På den måde fik billethøkeren sin fortjeneste i hus. Et andet ord for den slags handel var forprang. (Dansk Litteraturhistorie b.5, 1984 og ODS).
• Det moderne
er det nye, der adskiller sig fra det gamle. Ordet dukkede op i 1680'ernes Frankrig, hvor striden mellem ”de gamle” og ”de moderne” rasede. Herhjemme skriver Georg Brandes ”Det moderne Giennembruds Mænd” i 1883 for at påpege, at et radikalt skift har fundet sted i kunsten. Hvis kunsten i Danmark skal være levende, skal den ikke længere idyllisere tilværelsen og fortie væsentlige dele af den, men ”sætte problemer under debat”, som han skriver i 1871. De faktiske forhold, mennesker lever under, kommer i fokus. Det udløser formeksperimenter inden for alle kunstarter, og med tiden bliver ”de skiønne kunster” uskønne i deres forsøg på at skildre verden, som den er (Nationalencyklopædien).
• Rumfang
H.C. Ørsteds forslag til et dansk alternativ til volumen. Ørsted havde mange forslag til danske formuleringer af latinske eller ulogiske betegnelser. Han formulerede også principper for, hvordan sproglige nydannelser skulle være. Nogle af hans forslag vandt genklang, bl.a. ilt og brint som alternativ til surstof /oxygen og vandstof/hydrogen. Men ”Vindelbugten” som alternativ til spiralen slog ikke igennem. (Erik Hansen og Jørn Lund: ”Kulturens Gesandter”).
• Træde i karakter
At træde i eksistens eller karakter er Kierkegaards betegnelse for det at tage ansvaret, helt og fuldt, for sit eget liv. At blive den, man er, blive synlig for sig selv og træde i karakter som et etisk menneske. Det forudsætter forskellige former for frigørelse, bl.a. fra det spidsborgerlige ”man”, hvor den enkelte forveksler sine værdier med fællesskabets.
• Æter
er den klare, rene blå luft i de højere luftlag. I kraft af sin overjordiskhed bliver den tillagt noget ideelt, rent og purt over sig. Dertil kommer, at den er flygtig. De romantiske digtere bruger gerne ordet poetisk om luften som sådan (ODS).
• Ziir
ordet stammer fra det tyske ord ”Zier” der betyder pynt. (ODS). Guldalderens digtere bruger også gerne ordet højtideligt eller moralsk som pryd. Hos Oehlenschläger er ydmyghed fx ”Quindens Ziir”, men en ung kvinde eller mand kan også være sit køns ziir. Nationens Ziir findes også: Det er fx Det Kongelige Biblioteks hensigt i slutningen af 1700-tallet at skabe en samling af tekster, der kan være til Nationens Ziir, som man kan læse her på kb.dk/
|