Der bliver hvirvlet en del støv op i 1800-tallets første år: P.A. Heiberg bliver landsforvist for at have talt enevælden imod. København bombes, England konfiskerer vores flåde, staten går bankerot, og vi mister Norge. Tilbage står et lille land, som strømmer over af følelse og tro på kunst og videnskab. En af tidens centrale figurer er Adam Oehlenschläger.

Det Kongelige Teater er både talerstol og scene i en tid, hvor man sjældent ustraffet diskuterer politik. Det er også H.C. Andersens drømmes mål. Vi følger ham i 1830erne, hvor han bliver eventyrdigter. Borgerskabet dyrker hverdagen og det nære liv i stuerne. På teatret arbejder hr. og fru Heiberg på at skabe respekt om den kunstart, de vil udvikle skuespillet til.

Danmark er gået statsbankerot og har tabt Norge. Samtidig strammer Frederik VI grebet om danskerne. Enevælden tåler ikke kritik og tyr gerne til censur. En af dem, der får kærligheden at føle, er Grundtvig. Han blander sig i alt og rager uklar med alle. I 1820erne begynder han at indkredse sine ideer om kristendom og oplysning.

Enevælden vakler. De politiske diskussioner kan ikke bremses, og kravet om en fri forfatning bliver højrøstet. I København åbner jernbanen og lysthaven Tivoli. Søren Kierkegaard interesserer sig mere for 'hiin enkelte' end for masserne. På sine daglige ture i København tænker han store tanker om individ og eksistens, som senere tiders filosoffer ser det enestående i.

Ånden fra '48 har grebet alle efter den danske sejr ved Isted. Nu er der skred i tingene: Grundloven skrives under, København rammes af kolera, og kønsrollerne står for skud. Nogle kvinder træder ud af intimsfæren, bl.a. Mathilde Fibiger. Hun skriver en roman, der sparker gang i debatten om kvindernes rolle i samfundet.

Romantikken er død, og fokus er lagt på personlighedens og samfundets mørke områder. Henrik Pontoppidan giver stemme til de oversete, og på Skagen indfanger malerne fiskernes barske liv. Imens er demokratiet sat ud af funktion af Estrup. Kunstnere og intellektuelle blander sig i debatterne, bl.a. i den nye avis, Politiken.

Krigen mod Tyskland er tabt. Slaget ved Dybbøl er som et åbent sår. Men udviklingen og videnskaben går for fuld damp! Georg Brandes vil se på dansk kultur med videnskabens blik og have sat problemer under debat. Opfattelsen af Gud og verden ændrer sig drastisk, og det samme gør Danmark: Kapitalismen rykker ind, uligheden vokser.

Den nye overklasse udstiller sin rigdom i klunkestilens overflod, mens kunstnerne vender blikket indad. Herman Bang laver psykologiske portrætter i sine værker og optræder selv som dandy på byens cafeer. Men han må flere gange rejse ud af landet, fordi han er bøsse. Arbejderne i de kvarterer, han skriver om i aviserne, drømmer om et nyt og bedre samfund.