preload loader

Arktis - en verden i forandring

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

 

Arktis - en verden i forandring (1-5)

Premiere 15. februar 2012 kl. 19:05 på DR2

Naturprogram fra BBC fra 2010.
(Arctic With Bruce Perry)

Prg 1 - 15.2 kl. 19.05
"Sibirien"
Intetsteds mærkes klimaforandringerne så voldsomt som på Arktis. Og hvor det for nogle oprindelige folk varsler afslutningen på en mere end tusind år gammel livsform, lover mulige forekomster af olie, gas og mineraler under isen nye muligheder og ufattelig rigdom.

Bruce Perry begynder sin rejse i det nordlige Sibirien under sommersolhverv med midnatssol og masser af festivaler. Han møder Sakha hestefolket og eveni-folket i deres afsidesliggende lejr i Verkhojansk bjergene, hvor de lever som rensdyrhyrder, for at finde ud af, hvordan de har klaret udfordringerne i et postsovjetisk Arktis.

Prg 2 - 16.2 kl. 19.05
"Grønland"
I det nordlige Grønland finder man nogle af de sidste traditionelle inuitfangere. Bruce Perry deltager i sæljagter og oplever, hvordan klimaændringerne truer inuitternes ældgamle livsform.

Hvor den globale opvarmning er en trussel mod jægerne, åbner det ændrede klima for andre, op for helt nye og indbringende muligheder. Indlandsisens afsmeltning har afsløret rige mineralforekomster, og Bruce Perry møder et minearbejderhold, der mener, at de er ved at ramme det helt store fund.

Prg 3 - 20.2 kl. 19.05
"Alaska"
I USA's nordligste stat, det kæmpestore naturområde Alaska, høster nutidens pionerer af havets enorme rigdomme. Bruce Perry lærer hvordan om bord på en laksefangerbåd og dykker selv ned på bunden af Beringshavet på jagt efter guld.

Endnu længere nordpå overværer han inupiaqfolkets årlige hvalfangst, hvis ældgamle traditioner er under hårdt pres fra omverdenen, og må stille sig selv spørgsmålet om, hvad der er vigtigst: en hvals liv eller en kulturs død.

Prg 4 - 21.2 kl. 19.05
"Canada"
I det nordlige Cananda besøger Bruce Perry gwitchinfolket for at overvære forårsjagten på rener. Gwitchinfolket har jagtet de vandrende rensdyr i Arktis igennem tusinder af år, men deres livsform er truet af olieudvindingen i området.

Bruce fortsætter mod syd til tjæresandet i Alberta, der rummer verdens andenstørste oliereserve, for at undersøge, hvordan de oprindelige folk håndterer udfordringen, når olieindustrien flytter ind på deres område.

Prg 5 - 22.2 kl. 19.05
"Nordeuropa"
Bruce rejser til en afsidesliggende landsby dybt inde i skovene i det nordlige Rusland. Livet her har igennem de sidste mange hundrede år ændret sig meget lidt, og indbyggerne må stadig klare sig den føde, de kan finde i skoven.

Fra Rusland rejser Bruce ind i det nordlige Norge for at besøge de norske samer, som stadig lever af deres rensdyr, men som nu bruger både snescootere, både og selv helikoptere for at flytte deres dyr. Bruce Perrys sidste stop er et besøg i det videnskabelige miljø på øgruppen Svalbard, der fortæller ham om Arktis skrøbelige økosystem.  

 

Send eller anbefal link

 
 

Kommer på DR2

Film

The Men Who Stare at Goats

Amerikansk komedie: 25. maj 2012 20:00 på DR2

George Clooney tester sit gededræberblik i komedien The Men Who Stare at Goats – den sære og vist nok sande historie om den amerikanske hærs forsøg på skabe en specialenhed bestående af soldater med paranormale kræfter.

 

Dokumania

Dokumania: Det 7. kavaleri

12. jun. 2012 21:00 på DR2

Det 7. kavaleri er den amerikanske hærs mest berømte og kontroversielle regiment. Den Emmy-belønnede instruktør Tom Roberts rejser sammen med den tidligere major Robert 'Snuffy' Gray tværs over USA for at fortælle historien om de voldsomme krige, regimentet har deltaget i.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Den arabiske rejse

26. maj 2012 20:00 på DR2

Temaaften om eventyr og revolution i den arabiske verden. Den danske Niebuhr-entusiast Henrik Bilidt tager til Egypten og følger de dramatiske spor efter eventyreren Carsten Niebuhr.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > A

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.