preload loader
Apokalypse
 

Om programmet

Dokumentarserien 'Apokalypse' skildrer i seks afsnit de afgørende forløb og vendepunkter i 2. verdenskrig: Fra den tyske invasion af Polen i 1939 over det japanske overraskelsesangreb på Pearl Harbor til Hitlers selvmord i bunkeren i Berlins ødelæggelseshelvede.

Serien viser krigens konsekvenser fra flere synsvinkler. Ikke alene fra krigens militære og politiske lederes synspunkt, men også fra de menige soldaters perspektiv, fra de mange millioner civiles, fra de forhadte synderbukkes.

Unikke optagelser i nye farver
Det er et hidtil uset ambitiøst dokumentarfilmprojekt, der overgår selv de største spillefilm i spænding og fortælling. Serien rummer desuden en række unikke, aldrig før offentliggjorte privatoptagelser og udmærker sig ved en omfattende teknisk bearbejdelse, blandt andet i form af en minutiøs og videnskabeligt baseret håndkolorering, der får de originale optagelser til at fremtræde meget nærværende.

'Apokalypses' tilrettelæggere Daniel Costelle og Isabelle Clarke fortæller i en programerklæring, hvordan farverne er lagt på efter lang research:

- Vi gjorde os klart, at historikeren var den vigtigste i denne farvelægning. En tekniker kan lægge en hvilken som helst grøn på en uniform. Men der er hundredvis af nuancer. Og kun én er den rigtige. For hvert enkelt minuts farvelægning har der derfor været foretaget dagevis af research for endeligt at kunne fastlægge hver detalje i et billede helt præcist.

 

Send eller anbefal link

Markering af befrielsen

DR2 viser ’Apokalypse’ i forbindelse med 65-året for befrielsen den 5. maj. Serien udmærker sig særligt ved en usædvanligt intens formidling af et stof, der ellers allerede har været genstand for mange dokumentarfilm og -serier i høj kvalitet.

 

Originaltitel:

Apocalypse

 
 
 

Kommer på DR2

Film

The Men Who Stare at Goats

Amerikansk komedie: 25. maj 2012 20:00 på DR2

George Clooney tester sit gededræberblik i komedien The Men Who Stare at Goats – den sære og vist nok sande historie om den amerikanske hærs forsøg på skabe en specialenhed bestående af soldater med paranormale kræfter.

 

Dokumania

Dokumania: Det 7. kavaleri

12. jun. 2012 21:00 på DR2

Det 7. kavaleri er den amerikanske hærs mest berømte og kontroversielle regiment. Den Emmy-belønnede instruktør Tom Roberts rejser sammen med den tidligere major Robert 'Snuffy' Gray tværs over USA for at fortælle historien om de voldsomme krige, regimentet har deltaget i.

 

DR2 Tema

DR2 Tema: Danske Slotte

16. jun. 2012 20:00 på DR2

De ligger dér i al deres idylliske skønsomhed. De lokker med løfter om pomp og pragt, nydelse og romantik i en verden, der tidligere var lukket og forbeholdt de adelige. Men nu får vi et kig indenfor på de danske slotte.

 

DR2 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > A > Apokalypse

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.