preload loader
Drengene fra Angora vender tilbage ©

Drengene fra Angora by Night

Drengene fra Angora har skabt version 2 af ANGORA BY NIGHT, hvor efterårets kraftudladning i form af 30 late night talkshows nu føres videre og forfines i ét ugentligt underholdningsprogram fredag aften. Her kan man opleve diverse populære figurer fra efteråret, men nye figurer og formater er kommet til.

Følg med i "AssJack", det vestjydske svar på amerikansk drengerøvs-tv, hvor Knud-Erik, Heine og PipHans filmer deres egne stunts, som ikke altid er lige opfindsomme. Mød også de siamesiske tvillinger Ole og Allan samt det homoseksuelle par Tommy og Gerdt, der bøvler med samlivet i "Scener fra et parforhold".

I studiet hygger værten Simon Kvamm i selskab med sine to medværter, gyserforfatteren Jan Krabbe og legetøjshandleren Carsten Mølby, der i første sæson brillerede med sin særlige evne til at sluge ting som briller og mobiltelefoner.

Følg også med i "Stig & Palles dagbog", hvor de to sære eksistensers forkærlighed for euroforiserende svampe sætter sit særlige præg på dagligdagen. I indslaget "Må vi komme indenfor?" besøges aktuelle og interessante danskere, bl.a. den prisbelønnede hesteopdrætter Tage, der har haft held til at dressere sine heste til at gøre de mest fantastiske ting. Og endelig vil forårets sæson af ANGORA BY NIGHT også byde på en række musikvideoer samt "Hr. Fjumregøj", det danske svar på Mr. Bean.

 

 

Send eller anbefal link

DR2 i aften

Download Angora pc lir

Få liv på skrivebordet med Drengene fra Angora wallpaper og krydder din Messenger profil.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Angora

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.