Dahl med røde linser
01. januar 2012 kl. 22:05
på
DR2
Spiredons ret:
-
4-5 dl røde linser
-
2 store spsk karrypasta (se Spiredons opskrift)
-
1 løg, hakket
-
2-3 gulerødder, revet
-
Frisk koriander til pynt
-
Frisk, rød chili, finthakket til pynt
-
Olivenolie
-
Salt
Sæt de røde linser over i en gryde og med vand. Koges ca. 35-40 min. til linserne er kogt helt sammen, så det ligner grød. Kog evt. lidt ekstra af vandet væk, så den ikke er alt for flydende i konsistensen. Varm et skvæt olivenolie på en pande. Tilsæt hakket løg. Når løgene er bløde hældes linsegrøden på panden sammen med kogevandet. Tilsæt en god håndfuld revne gulerødder og derefter karrypastaen. Lad det stege godt igennem. Tilsæt salt og smag til. Når dahlen har en god blød, men ikke for flydende konsistens er den klar.
Hældes i fad og pyntes med frisk koriander, rød chili og det sidste af de revne gulerødder.