Kyllingespid med jordnøddesauce
16. august 2009 kl. 20:00
på
DR2
Marinade:
-
Limesaft
-
Sød chilisauce
-
Sød soja (Ketjap Manis)
-
Revet ingefær
-
Revet hvidløg
Læg træspiddene i blød i vand. Skær kyllingen i tern. Bland alle ingredienserne til marinaden sammen. Marinér kyllingen i marinaden i minimum en halv time.
Sæt kyllingeternene på spid og grill dem på havegrillen til de er gyldne og gennemstegte. Servér dem med jordnøddesauce og sursøde grøntsager.
Sursøde grøntsager
Eddikelage:
Skær hvidkål og gulerødder i papirstynde stave eller skiver. Kog edikkelagen op og hæld den over grøntsagerne.
Lad grøntsagerne køle af og spis dem til kyllingespid med jordnøddesauce.
Jordnøddesmør
Rist jordnødderne på bagepapir på en bradepande i ovnen ved 200 grader til de er helt gyldne. Kom jordnødderne i en foodprocessor og kværn dem til jordnøddesmør. Jo længere tid du kværner desto mere flydende og cremet bliver jordnøddesmørret. Smag det til med salt, og evt. med lidt sukker. Jordnøddesmør bruges som pålæg eller som hovedingrediens til jordnøddesauce.
Jordnøddesauce
Varm olien op i en gryde og steg skalotteløgene til de er glasklare i konsistensen. Lad bare limeblade og citrongræs stege med. Tilsæt en god slat nam pla og lad det hele stege yderligere et minut eller to. Derefter tilsættes jordnøddesmørret og det røres godt igennem. Kom kokosmælken på og rør til saucen er ensartet og cremet i konsistensen. Lad saucen koge op til den tykner. Hvis den begynder at skille kan den som oftest reddes ved at tilsætte en god slat skummet mælk, hvorefter saucen røres godt igennem igen. Jordnøddesaucen spises til kyllingespid og de sursøde grøntsager.