Salat med and og mango
16. august 2009 kl. 20:03
på
DR2
Marineret andebryst:
- Andebryst
- Koldpresset jomfruolivenolie
Andebrystet skæres i skiver som steges på en pande. Når andebrystskiverne er færdige marineres de i marinaden
Marinade:
- Lidt hoisindip fra de friske rispapirsruller
- Limesaft
Bland ingredienserne til marinaden sammen, og marinér de varme skiver af andebryst i den. Lad dem køle lidt af i marinaden før anden fordeles over salaten.
Salaten:
- Et par gode håndfulde blandet salat
- Frisk mynte
- Frisk koriander
- Finthakket limeblade, citrongræs, chili og forårsløg
- 1-2 solmodne mangoer
Salaten fordeles på et fad sammen med rigelige mængder af krydderurter. Skær mangoen i tern og fordel den over salaten. Fordel derefter den lune and over salaten og drys med en blanding af finthakket limeblade, citrongræs, chili og forårsløg.