preload loader
Krydret lam
 

Krydret lam

23. august 2009 kl. 19:50 på DR2
  • Skært lammekød
  • Løg, skåret i smalle både
  • Kanelstænger
  • Kardemommekapsler
  • Tørrede dadler
  • Tørrede figner
  • Smuttede mandler, der er ristet gyldne i ovnen
  • Ds. tomater
  • Fond
  • Evt. salt

Marinade:

  • Koldpresset jomfruolivenolie
  • Friskrevet ingefær
  • Friskpresset hvidløg
  • Dukkah
  • Røget paprika
  • Gurkemeje

Ingredienserne til marinaden røres sammen og kommes i en frysepose. Kom kødet i fryseposen og luk den til, og smør kødet godt ind i marinaden. Lad kødet trække i marinaden i minimum en times tid, og gerne natten over.
Steg løget godt igennem i oliven, derefter tilsættes kød, kanel og kardemomme og kødet brunes godt. Skær eller klip de tørrede frugter i mundrette stykker og tilsæt dem sammen med de ristede mandler. Rør det hele godt igennem og lad det stege et par minutter. Derefter tilsættes tomaterne, hæld fond på til kødet er dækket og rør retten godt igennem. Læg låg på gryden og lad lammet simre i 1-2 timer alt efter hvor god tid du har. Rør jævnligt i gryden.

Dukkah:

  • 4 spsk. sesamfrø
  • 4 spsk. solsikkekerner
  • 2 spsk. spidskommen
  • 2 spsk. korianderfrø
  • 2 spsk. Maldon salt, eller en anden flagesalt

Rist alle ingredienser på en tør pande til de begynder at tage farve og krydderierne afgiver skønne dufte. Kom hele molevitten i en morter sammen med salt, og stød det til et groft pulver. Når dukkahen er kølet helt af kommes den på glas hvor den kan holde rigtig længe. Brug den som drys i salater, gryderetter, som dyppelse til brød sammen med en god olie, som smagsgiver i marinader og dressinger.

 

Send eller anbefal link

 

Seneste opskrifter fra DR

Ged med rosmarin og kompot af kartofler samt tørt ost

Brun kødet, krydr det og lad det simre under låg 1½-2 timer. Kog kartoflerne og stamp dem med ost og yoghurt. Skær tomater i stykker og bland dem med løg, eddike, olie, sardiner og brød.

 

Får med rødbeder, blå ost og figner

Kog rødebederne, fjern skindet og kog de snittede rødbeder i den indkogte vin/honning væske. Kom hakkede valmødder og smuldret ost heri. Kog selleri mørt og steg de krydrede fårebøffer stille og roligt.

 

Svinekotelet med krebs, spidskål og æbler

Kog krebsene i vand tilsat hedvin og krydderurter. Pil halerne ude af skallerne. Kog spidskålen, tilsæt løg og æbler og drys halerne over. Steg koteletterne og hæld hedvin og fløde ved. Server med spidskål og krebsehaler.

 
dr.dk/mad

Sendetider

Opskrifter fra Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Annemad > Opskrifter > Opskrifter_2009 > uds_3

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.