preload loader
Bønnesalat
 

Multismags-bønnesalat

30. august 2009 kl. 19:53 på DR2

Bønnesalat

  • Blandede bønner efter smag, sorte, brune, kidney, små, store, røde, pinto, hvid eller hvad du godt kan lide
  • Finthakket løg
  • Friskpresset hvidløg
  • Rød peberfrugt skåret i tern
  • Ristede, grofthakkede cashewnødder
  • Friskrevet limeskal
  • Finthakket citrongræs
  • Blandede krydderurter fx koriander, bredbladet persille og mynte
  • Rigeligt med salt

Dressing

  • Koldpresset jomfruolivenolie
  • Limesaft
  • Ahornsirup eller flydende honning

Bønnerne sættes i blød natten over hvorefter de skylles godt og vandet kastes bort. Derefter koges bønnerne til de er møre. Bemærk at alle bønner har forskellig kogetid. Bønnerne afkøles til de er lune hvorefter de blandes med finthakket løg, hvidløg, peberfrugtstern og hakkede ristede cashewnødder. Tilsæt rigeligt med friskrevet limeskal, og gem resten af limefrugten til dressingen. Pil de yderste blade af citrongræsset og skær bunden af. Hak de nederste 10 cm. af stilkene meget fint, og bland dem i bønnesalaten sammen med masser af friskhakkede krydderurter. Bønnesalaten smages nu til med rigelig salt. Ingredienserne til dressingen piskes sammen og vendes i salaten der kan spises med det samme, eller trække en times tid før serveringen.

 

Send eller anbefal link

 

Seneste opskrifter fra DR

Ged med rosmarin og kompot af kartofler samt tørt ost

Brun kødet, krydr det og lad det simre under låg 1½-2 timer. Kog kartoflerne og stamp dem med ost og yoghurt. Skær tomater i stykker og bland dem med løg, eddike, olie, sardiner og brød.

 

Får med rødbeder, blå ost og figner

Kog rødebederne, fjern skindet og kog de snittede rødbeder i den indkogte vin/honning væske. Kom hakkede valmødder og smuldret ost heri. Kog selleri mørt og steg de krydrede fårebøffer stille og roligt.

 

Svinekotelet med krebs, spidskål og æbler

Kog krebsene i vand tilsat hedvin og krydderurter. Pil halerne ude af skallerne. Kog spidskålen, tilsæt løg og æbler og drys halerne over. Steg koteletterne og hæld hedvin og fløde ved. Server med spidskål og krebsehaler.

 
dr.dk/mad

Sendetider

Opskrifter fra Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Annemad > Opskrifter > Opskrifter_2009 > uds_4

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.